Kalejdoskop 47 - NATOs ekspansioner

NATO ekspanderer. Selvom de militære udgifter årligt falder nogle få procent, så øger den ny teknologis slagkraft; atomvåbenindustriens forskere og arbejdere trues ikke af arbejdsløshed og social misére. USA alene står for et budget pågodt 250 milliarder dollar, og verdens samlede militærudgifter svarer til årsindkomsten for de 49% fattigste på jorden.

Tyskland ekspanderer. Engang forstod man at et forenet Tyskland måtte være neutralt. Men Gorbatjov, der forærede Vesten Sovjetunionens og Warszawapagten opløsning i den tro at han ville få noget igen, serverede også et forenet Tyskland i NATO på en sølvbakke. Delvis atomnedrustning og det russiske forsvars sociale og militære nedrustning fulgte. Triumfalistiskt udråbte Vesten sig til den kolde krigs sejrherre.

Det samlede Tysklands første markante udenrigspolitiske skridt var at splitte Jugoslavien. Bevidst om at re-militariseringen måtte gå langsomt begyndte man med infirmerier i Bosnien. Nu blir den tyske stabilitetsfremtvinger dernede mere militant — hvad der måske kan ses som et naturligt led i den stedse bredere og dybere tysk-franske konventionelle og atomare militærintegration. Nogle kommer nok at tænke på Tom Lehrer’s profeti fra 60-erne at “one of the fingers on the Button will be German.”

USA ekspanderer. I det Bush-Clintonske verdensbillede var og er Saddam Hussein en Muhammeds gave til Vesten. Hvis han ikke var så styrtende rig allerede, ville han formodentlig være på CIAs lønningsliste, for udover at spille rollen som elsket fjende hjælper Saddam os med at holde Irans fundamentalisme, der i ikke ubetydeligt omfang er et resultat af amerikansk-vestlig politik siden 1953, på komfortabel afstand. Samtidig skaber det FN-sanktionerede folkedrab på over 500 000 sagesløse irakere naturligtvis et bundløsthad mod Vesten i generationer fremover — godt at NATO ekspanderer og dæmmer op for trusler af dén art.

Som om Jugoslaviens sammenbrud ikke var galt nok, fumlede EU og derpå USA så meget i krisehåndteringen at NATO-SFOR blev nødvendig. NATO ekspanderer geografisk gennem USAs dominerende indflydelse i Kroatien, Federations-Bosnien, delvist i Kosovo, i Albanien, og i Makedonien og gennem amerikansk ledelse i Daytonprocessen og SFOR, i OSCE, i UNTAES og i Brcko-voldgiften. Det sker på EU’s men også på FN’s intellektuelle, moralske, politiske og militære bekostning, så FN nu står for “Forenede Nato”. NATO ekspanderer altså i takt med at militær-humanitære og andre interventioner legitimeres.

Hér kan Danmark være stolt af at have oprettet en brigade, der vækker international beundring for sine indsatser for Baltikum og på Balkan, samtidig med at en rimeligt selvstændig dansk (eller for den sags skyld nordisk) analyse, politik og mæglingsindsats vedrørende Balkan lyser med sit fravær på sjette år.

Den seneste NATO-ekspansion i rækken omfatter Polen, Tjekkiet og Ungarn. De næste vil sikkert omfatte Slovenien, Kroatien og Makedonien samt — hvorfor ikke med tiden? — Kaukasus. Sverige og Finland positionerer sig i disse år for de facto integration, omend officielt ikke for de jure medlemsskab. Men jo flere der kommer ind, jo flere vil føle sig tvunget at komme — “udviklingen” er uafvendelig, beslutningerne nødvendige og den “valgte” handlingsvej uigenkaldelig.

NATO er imidlertid en intellektuel og moralsk papirtiger. Såvidt man forstår findes der tre grunde til at NATO skal ekspandere: 1) det skal NATO fordi NATO har besluttet det, 2) trylleformularet at det vil skabe øget stabilitet og 3) de tidligere Øststater trygler om at blive beskyttet. En idé der ikke kan sælges bedre er der noget alvorligt galt med!

Meget taler imod ekspansion. Ingen kan få øje på trusler af den art, NATO er gearet til at møde, men ekspansion er en sikker måde at skabe dem på. Russiske ledere udtaler ikke trusler men bekymring over at ekspansionen vil spille nationalister, gammelkommunister og militarister i hænde, og forsvage demokratiske kræfter. De har ret. Men statsloyale sikkerhedseksperter og lederskribenter tolker deres bekymring overbærende, russerne er jo bagud, forstår ikke den nye tid. Forøvrigt skal Vesten ikke opgive ekspansionen fordi russerne grymter, siges det med foragt for årsag og virkning.

Lande, der ikke kommer med nu, blir sandwichede mellem ekspansionen og et Rusland, der føler sig ydmyget og derfor kan blive truende. Ekspansion vil uvægerligt påvirke samarbejdet mellem Rusland og Vesten negativt. Med det russiske konventionelle forsvars elendige forfatning vil NATOs ekspansion få russiske strateger til at opgradere atomvåbnenes relative betydning ligesom visse kredse vil overveje at Vesten ryggen og nærme sig Kina. Altså er det godt at man i NATO ikke ét øjeblik tillader den kætterske tanke, den frie debat, om hvorvidt atomvåbnene bør være alliancens grundlag!

Ved at satse på disse NATO-ekspansioner bruger man en bunke penge, der kunne være anvendt ikke bare blandt de 49% fattigste men til fælles projekter i Øst- og Vesteuropa og til afhjælpning af arbejdsløsheden, der pudsigt nok for Tysklands vedkommende sammenfalder med landets markering af styrke udadtil.

Ved at satse på just NATO vil der hverken være politisk eller intellektuel energi og resurser til at udvikle alternativer såsom defensivt forsvar, fælles sikkerhed, ny konflikt-håndtering, tidlig varsling, OSCE/FN-baseret og folkelig fredsbevarelse, forsoning og genopbygning. NATO har ingen erfaring i fredsbevarelse eller konfliktløsning, kun i militær planlægning, afspænding og konfliktbevarelse i det afdøde topagtssystem under den hedengangne Kolde Krig.

Mens den virkelige verden har brug for kraftfulde løsninger på manifeste problemer sidder realpolitiken autistiskt fast i en ekspansiv kamp mod fiktive trusler, der skaber eksakt det man deklaratorisk vil undgå, nemlig økonomsisk krise, ustabilitet og nye trusler.

Hvorfor gøre noget som så meget taler imod og så lidt taler for? Jeg tror det kan besvares meget enkelt: NATOs ekspansioner blev nødvendige, fordi NATO i sig selv ikke længere var nødvendigt. Og så kan man gætte på uudtalte årsager: 1) Vestens angst for at blive overhalet af andre civilisationer, 2) Balkans fortsatte kaos, samt 3) den ulmende konflikt om de nye oliefund i Azerbaijan og det Kaspiske Hav (store som eller større end Mellemøstens) og “pipeline krigen” om hvorledes man skal sikre transporten af den.

Den patologiskt energi- og varemisbrugende kapitalistiske Vestverden, der tillige er programmeret til monoteistisk mission, må ekspandere horisontelt til stadig flere og vertikalt ned i rødderne af hvert samfund. De der ikke synes om dét udgør en trussel.

Så leve det ny-ekspansive NATO uden hvilket man kunne risikere at mennesker ville få den frygtelige tanke at ting og sager burde — og kunne — gøres på mangfoldige andre måder.

Peace & future researcher + ‌Art Photographer

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Peace is promoted by constructive proposals and dialogue Four preceding PressInfos have expressed concern over — and criticised — the ongoing, militarisation of the EU. Some will say: but there are no alternatives. We believe that there are always alternatives, that democracies are characterised by alternatives and choice, and that openly discussed alternatives will improve the quality and legitimacy of society’s decision–making. In addition, it is an intellectual and moral challenge to not only criticise but also be constructive. If we only tell people that we think they are wrong, they are not likely to listen. However, if we say: what are your views on this set of ideas and steps? — we may sometimes engage them in dialogue and sow a seed. Most people in power circles live their daily lives in in a time frame and a social space where certain ideas, viewpoints and concepts are just not...
Photos © TFF 2000 Read PressInfo 90 “Lift the Sanctions and Bring More Aid to Yugoslavia” See Pictures from Belgrade © TFF 2000 Please reprint, copy, archive, quote or re-post this item, but please retain the source.
Av FRANK SØHOLM GREVIL 16 augusti 2004  Vi er nu nået til tredje akt i det absurde teaterstykke, der i analogi med de store skueprocesser i Moskva 1936-38 er blevet døbt ‘Grevil-sagen’. Første akt bestod i min anonyme fremlæggelse af egenhændigt nedklassificerede rapporter i Berlingske Tidende i februar og marts. Andet akt udgjordes af min fremtræden med navn og billede i Information i april samt den efterfølgende mediestorm, som uden min direkte medvirken kostede en forsvarsminister taburetten samt en sigtelse for brud på tavshedspligten. Tredje akt bliver en retssag, hvor jeg står tiltalt for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger. Statsanklageren har ovenikøbet valgt at påberåbe sig særligt skærpende omstændigheder. Da jeg aldrig har modtaget betaling for at stille rapporterne til rådighed eller lade mig interviewe, må det skærpende bestå i, at “videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører...

Recent Articles

Jan Oberg May 15, 2026 Go to this Fox News page and scroll the whole way down: President Donald Trump tells the world that his meeting with President Xi Jinping yielded a lot of very concrete political and economic results – of course, only where the Chinese side, according to him, agreed with him. He does not mention the Taiwan issue, but Secretary of State, Marco Rubio, says that it did not feature prominently in their talks and that the US policy on Taiwan has not changed. Then go to China Daily – or Global Times – and you will see that for the Chinese it is framework, principles, structure of cooperation etc. that matters – all embedded in the overall idea of “constructive bilateral relationship of strategic stability.” Nowhere is any concrete agreement or deal – all that Trump refers to – mentioned. At the general level, this gives you insights into the very different social...
Lena Petrova of “World Affairs In Context” with more than half a million subscribers on YouTube wanted to explore what a peace researcher like me has to say about, among other things, the First and the Second Cold War and why eethics has disappeared from politics. I am particularly happy about this conversation that also yielded an amazing number of very appreciative comments on YouTube. No doubt, people are longing for alternatives, including peace perspectives.
The MIMAC – Military-Industrial-Media-Academic Complex – drives the world’s rampant militarism and wars without end. Here is a short reflection of how it works against all interests of humanity. #5 deals with why there is no real enemy or threat images/analysis. It’s all ex-post constructions. And, btw, theTFF Peace Pulse is now on Rumble.

TFF on Substack

Discover more from TFF Transnational Foundation & Jan Oberg.

Most Popular

Jan Oberg May 15, 2026 Go to this Fox News page and scroll the whole way down: President Donald Trump tells the world that his meeting with President Xi Jinping yielded a lot of very concrete political and economic results – of course, only where the Chinese side, according to him, agreed with him. He does not mention the Taiwan issue, but Secretary of State, Marco Rubio, says that it did not feature prominently in their talks and that the US policy on Taiwan has not changed. Then go to China Daily – or Global Times – and you will see that for the Chinese it is framework, principles, structure of cooperation etc. that matters – all embedded in the overall idea of “constructive bilateral relationship of strategic stability.” Nowhere is any concrete agreement or deal – all that Trump refers to – mentioned. At the general level, this gives you insights into the very different social...
Lena Petrova of “World Affairs In Context” with more than half a million subscribers on YouTube wanted to explore what a peace researcher like me has to say about, among other things, the First and the Second Cold War and why eethics has disappeared from politics. I am particularly happy about this conversation that also yielded an amazing number of very appreciative comments on YouTube. No doubt, people are longing for alternatives, including peace perspectives.
The MIMAC – Military-Industrial-Media-Academic Complex – drives the world’s rampant militarism and wars without end. Here is a short reflection of how it works against all interests of humanity. #5 deals with why there is no real enemy or threat images/analysis. It’s all ex-post constructions. And, btw, theTFF Peace Pulse is now on Rumble.
Read More
Screenshot-2026-05-15-103534
Jan Oberg May 15, 2026 Go to this Fox News page and scroll the whole way down: President Donald Trump tells the world that his meeting with President Xi Jinping yielded a lot of very concrete political and economic results – of course, only where the Chinese side, according to him, agreed with him. He does not mention the Taiwan issue, but Secretary of State, Marco Rubio, says that it did not feature prominently in their talks and that the US policy on Taiwan has not changed. Then go to China Daily – or Global Times – and you will see that for the Chinese it is framework, principles, structure of cooperation etc. that matters – all embedded in the overall idea of “constructive bilateral relationship of strategic stability.” Nowhere is any concrete agreement or deal – all that Trump refers to – mentioned. At the general level, this gives you insights into the very different social...
Screenshot-2026-05-12-104023
Lena Petrova of “World Affairs In Context” with more than half a million subscribers on YouTube wanted to explore what a peace researcher like me has to say about, among other things, the First and the Second Cold War and why eethics has disappeared from politics. I am particularly happy about this conversation that also yielded an amazing number of very appreciative comments on YouTube. No doubt, people are longing for alternatives, including peace perspectives.
Screenshot-2026-04-13-154551 (2)
The MIMAC – Military-Industrial-Media-Academic Complex – drives the world’s rampant militarism and wars without end. Here is a short reflection of how it works against all interests of humanity. #5 deals with why there is no real enemy or threat images/analysis. It’s all ex-post constructions. And, btw, theTFF Peace Pulse is now on Rumble.
Screenshot-2026-04-13-154551 (1)
Jan Oberg, TFF director April 28, 2026 In this third TFF Peace Pulse, I make the important distinction between the violence and the conflict that violence is a symptom of. If you want peace, focus on the underlying conflict because that is the key to resolution, peacemaking, and a better future for the parties. The West is obsessed with violence, just look around you – and 90+ per cent of the public debate is about military issues and other violence – totally wasted for peace. These Peace Pulses will only be published here a few times. You will also not find them on YouTube and Vimeo because both platforms have blocked TFF and me; you know, peace is dangerous these days. Most TFF’s videos since 2007 are now on Rumble.
Screenshot-2026-04-13-154551
In contrast to most, we’ll bring alternatives, solutions, hope and strategies for a better future. Times are dangerous, yes, but that only intensifies the need for constructive thinking and action! Jan Oberg, TFF director April 13, 2026 The new TFF Peace Pulse uses video messages in a new way: Max 3-5-minute-long comments, ideas or perhaps mini-lectures, all about peace – positive peace. We launch them today on April 13, 2026 with a carefully crafted visual aesthetic fitting the content. We hope to publish them regularly from now on. We launch Peace Pulse (PP) – for a number of reasons. The world is in chaos, and there are countless reasons to feel concerned, frustrated, even angry. The atmosphere is saturated with doom and gloom, with negative energy and rear‑mirror thinking, while vision, imagination, alternatives, strategies and genuine future‑mindedness remain in short supply. And without them, we simply can’t save the world. Looking at problems from a hundred angles will...
IMG_5165 (1)
PART II — Publishing Peace in a System That Prioritises Militarism Jan Oberg, TFF director April 10, 2026 How TFF Maintains a Daily Voice in a Digital World Built for Noise This article is part of the series “TFF at 40″ and it invites you to learn about Four Decades of Publishing Peace. It takes a look at how a small, people‑financed peace foundation has communicated across four generations of technology — from wax stencils and fax machines to mass email and Substack — and why TFF continues to publish every single day in a system that rewards noise, conflict, and militarism. ◆ What it means to publish peace every single day in a digital system built for 24/7 news and other noise, confrontation, and militarism. How TFF’s independence, continuity, and global readership defy algorithms, donor cycles, and Western media censorhip — and why the Majority World keeps listening. When the...