Socialpsykologiske Essays
Af Rolf Kuschel og Faezeh Zand med bidrag af Jan Øberg
Den 30. august 2004 udkom “Ondskabens Psykologi” på Frydenlund. Den er i hovedsagen forfattet af Rolf Kuschel og Faezeh Zand og afsluttes med et bidrag af Jan Øberg om ondskaben i det internationale samfund. Læs om bogen hér – hvor du også kan bestille den.

Se iøvrigt
Berlingske Tidende 26. september 2004
“I mit bidrag forsøger jeg at drøfte om ondskab måske kan være en egenskab ved systemer og ikke bare individer. I vores kultur lokaliseres det onde jo som regel i enkeltindivider eller større eller mindre grupper, der udpeges som onde af dem, der mener de selv er gode. Jeg syntes det kunne være interessant med en drøftelse af hvorvidt man kan tale om at det verdens udviklingssystem og krigssystem kan kaldes ondt. Det kan jo sådan enkelt udtrykt ikke være godt når 100.000 mennesker dør unødvendigt på vor klode hver dag som følge af mangel på mad, klæder, bolig, etc.
Så jeg forsøger blandt andet at rulle krigsfilmen tilbage fra soldaten til det system, han er en del af. Vi har set igen og igen at krigshandlinger gør det muligt for ellers normale, sunde mennesker at begå grusomheder – senest i Abu Ghraib-fængslet. Vi har en diskussion lige nu i Danmark om danske soldaters adfærd i krigszoner. Det er mig småt ubegribeligt hvorfor vi altid slår ned på den enkelte og hans eller hendes ugerninger men stort set aldrig sætter spot på det store maskineri, individet indgår i.
Min analyse er ikke et forsøg på at sige at alt er “systemets skyld.” Jeg argumenterer for en anden intellektuel, massemedial og politisk balance mellem ondskab hos maskineriet og ondskaben hos individet. Og for langt mere forskning og fri debat – fri i den forstand at vi frilægger debatten fra den rent Bush-agtige propaganda om “de andre” som onde, der udelukkende har til formål at legitimere vore egne ikke helt gode handlinger.
Både hovedforfatterne og jeg selv kommer naturligvis ind på blandt andet terror og “krigen mod terror,” på krigen og dens konsekvenser. Hvad der interesserer mig mest er måske hvordan vi kommer så langt at vi kan lære at møde det såkaldt onde med det reelt gode – og ikke kun med hævnlyst. Derfor afslutter jeg mit bidrag med at opfordre læserne – blandt hvilke jeg især håber der vil være mange unge – til at opstille sine egne hypoteser om det godes muligheder og selve den civilisatoriske mulighed, der ligger i at møde det onde med det gode.
– Lad os derfor til sidst vende op og ned på det hele, byde frygten trods og tænke os, at der findes en række godhedens hvis’er….”
Mere om bogen, forord og indholdsfortegnelse – pris og online-køb hér.
Andre bidrag til fredsdiskussionen i Danmark af Jan Øberg fra i år:
