Af Claus Kold
Kampflys opgaver
Hvis vi i Danmark står over for en anskaffelse af nye kampfly til omkring 40 milliarder, så må man gå ud fra at forholdet mellem det købte og opgave vejer tungt, og at dette forhold er blevet grundigt undersøgt. Det virker imidlertid ikke sådan. Nok er flyenes teknikker blevet grundigt diskuteret, men hvor er diskussionerne, om kampflyene passer på de opgaver, som fremtidens væbnede konflikter udgør?
Krig mellem stater – symmetrisk krig
Argumenterne for at anskaffe nye kampfly hviler på en bestemt stats- og samfundsmodel, med nogle tilhørende antagelser/faktorer. Disse faktorer er så at sige bygget ind i flyenes teknik, men de diskuteres som teknik og ikke som antagelser/formål.
I denne tekst vil jeg derfor tage udgangspunkt i denne tænknings egen logik, da det samtidig er den, der er herskende i Folketinget, i Forsvaret og i store dele af dansk sikkerhedspolitisk tænkning, og se om argumenterne holder, selv om vi bliver inden for denne måde at tænke stat, samfund og konflikthåndtering på.
Argumenterne for anskaffelsen af nye kampfly bygger på en tænkning, der fødtes med den Westphalske fredsslutning i 1648. Den Westphalske fred startede en periode fra 1648 til 1945, som ledte til skabelsen af en bestemt type stat, der (i princippet og i lovgivningen) adskilte regering, militær og civilbefolkning.
Denne statsdannelse, og denne opdeling medførte en ganske bestemt måde at føre krig på. Krige var mellem stater, krige havde regler og var ‘symmetriske’. Staternes krige blev af ‘den realistiske skole’ sammenlignet med billardkugler, der stødte sammen. Hvad der skete inden i kuglen var uvedkommende, det der skete udenfor og mellem kuglerne. Modsat så ‘den liberalistiske skole’ en sammenhæng mellem, det der skete inde I kuglen og de ydre sammenstød. Det var dog den ‘realistiske skole’, der dominerede tænkningen frem til 1989.
Det er denne statsræson – hovedsageligt den realistiske tænkning – som begrundelserne for de nærtstående køb af kampfly bygger på.
De nye kampfly er med andre ord en tænkning og teknik, designet til en bestemt opgave – symmetriske krige mellem stater. Kampflyene kan derfor siges at være bygget til den type krig, som Carl von Clausewitz beskrev som politikkens fortsættelse med andre midler, den symmetriske krig.
Clausewitz udviklede sin teori om krig på baggrund af studier af Napoleonskrigene, som lagde grunden til den moderne teori om den krig, som de dengang nye nationalstater fremtidigt ville skulle føre. Han sagde videre, at der er altid tale om ”Zweck”, ”Ziel” og ”Schwerpunkt” i en krig og i en kamp. Disse var hans krigsteoretiske begreber, som meget krigstænkning, strategi og taktik siden i Europa blev bygget op omkring, og som dagens kampfly er udviklet til at indgå i. Opfattelsen er altså i dag at krigen kæmpes med militære midler (mål), Ziel i forhold til politisk opstillede formål, Zweck, men i kampen er det hverken Ziel eller Zweck, der kæmpes om men krigens tyngdepunkt, Schwerpunkt.
Hver part i en kamp har altid et eller flere schwerpunkt’er, og kampen drejer sig om bevidst at forsøge at flytte egne og fjendens schwerpunkt’er, for at skabe egen fordel, tænk f.eks. på stater som to brydere, der skubber rundt på hinanden, indtil en af dem mister balancen, og bliver kastet omkuld. Krigen mellem stater starter derfor før kampen i form af fx frygt og trusler.
I denne stats- og samfundsmodel, med sin opdeling af regering, militær og civilsamfund består Clausewitz’ schwerpunkt’er af hårde faktorer som opmarcherede våbensystemer, kampfly, kampvogne, etc. og af bløde faktorer så som nationalstatslig identitet, uden- og indenrigspolitik, og deres fremstillinger af, hvordan trusler om krig og krigen selv ødelægger trygheden.
Sådan så staternes symmetriske schwerpunkter ud frem til 1945. Men består nutidens krige af de samme schwerpunkter – og kan kampflyene dermed løse nutidens opgaver?
Krigens vandring fra land til by – asymmetrisk ny krig
Hvis vi seriøst ser på, hvilke opgaver væbnede konflikter i dag udgør, så vil vi opdage at antallet af symmetriske krige siden 1945 er faldet til ml. 9 – 20. Antallet af symmetriske væbnede konflikter varierer efter opgørelsesmetode, men stort set alle metoder peger på en faldende tendens. (1. PRIO, 2. IISS)
Dette er et resultat af at krigen fra 1990 til i dag har ændret karakter fra at være symmetriske krige mellem stater til asymmetriske krige mellem befolkninger i stater; det som har fået navnene oprørsbekæmpelse, terrorbekæmpelse, ’nye krige’, osv. (Kaldor, 1998; Münckler, 2002; Duffield, 2001).
En væsentlig del af denne udvikling består i at verdens befolkninger bevæger sig ind mod byer med det resultat, at over halvdelen af verdensbefolkningen fra ca. 2007 bor i byer, en proces, der ser ud til at fortsætte med stigende hastighed. Da det er mennesker som udøver voldelig konflikthåndtering bevæger, krigen sig ligeledes fra land til by. Fremtidens krige udfolder sig med andre ord asymmetrisk i bymæssig bebyggelse.
Bydannelsen satte i Europa for alvor fart i samme periode som den symmetriske krig udviklede sig, dvs. fra ca. 1648. Stater og bydannelse skabte nye vilkår for arbejde, bolig, marked, økonomi og politik. Denne udvikling stoppede ikke i Europa, men fortsatte globalt, og skaber i dag globalt problemer og konflikter med samme gennemgående temaer som tidligere.
Vandringen fra land til by drives af to grupper af forskellige faktorer: push- eller pull-faktorer, som er nært relaterede til, hvordan konfliktniveauet i byerne. Push-faktorer er, som det antydes, når mennesker skubbes væk fra landet og ind i byen, af faktorer som sult, miljøændringer, konflikter, osv. Pull-faktorer er gode infrastrukturer og institutioner, som kan tiltrække med et bedre liv i byerne: arbejde, bolig, sundhed, tøj, mode, selv–realisering, osv. I store dele af verden sker bydannelsen på baggrund af push-faktorer.
Vandringen – flugten – fra land til by er samtidig en vandring, hvor mennesker vandrer fra en type økonomi til en anden, fra landbrugs- og traditionsstyret økonomi til fremstillings- og markedsøkonomi. Vandringen gør mennesker mere synlige fra et bestemt økonomisk perspektiv.
Det landlige liv kan synes fattigt, men opleves måske ikke fattigt, fordi der er adgang til mad, plads og husly, som der ikke betales for i penge, men i tid til dyrkning, høst, bygning, osv. men behovene bliver måske dækket. Vandringen kan således beskrives som en vandring fra meget synlige og konkrete livsformer til meget abstrakte og utydelige arbejds- og fritidsformer. På landet kan sulten og fattigdommen opfattes som et resultat af naturens vilkår, mens sult, fattigdom og ulighed i byen får menneskelige, sociale og økonomiske forklaringer. Der opstår således i dag i de voksende bybefolkninger nogle moralske og politiske bevidstheder, der ikke er så udtalte på landet, og som i byerne ender med modstand eller oprør, som enten italesættes religiøs-moralsk eller politisk-ideologisk.
Uligheden er menneskeligt og samfundsmæssigt skabt, og er dermed et fordelingspro–blem, der skal løses politisk og økonomisk. Hvis uligheden som problem ikke bliver løst, bliver den til konflikt mellem mennesker, og der kan da også ses evidens for en nær sammenhæng mellem økonomisk ulighed og vold. De mest ulige samfund i verden er samtidig de mest voldelige. Volden i disse byer, og i de skrøbelige eller fejlslagne stater som rummer dem, kan med god ret defineres som ‘nye krige’.
Hvis vi nu vender tilbage til den bagvedliggende tænkning for begrundelserne af købet af nye kampfly, så var spørgsmålet, om kampflyene kunne flytte eller ‘ramme’ krigens schwerpunkt’er. Det kan de måske i symmetrisk krig mellem stater, hvor ‘fjende-staten’ har tilsvarende kampfly, men kan de det i asymmetriske krige blandt civile grupper, som udfolder sig i byer?
I byernes ‘nye krige’ vil schwerpunkt’erne snarere bestå i forvirring, fremmedgørelse, uvidenhed, desperat fattigdom, slum, intolerance, had, fordomme, fanatisme, kynisme, ensretning, fejludvikling og frustration.
Forkert krig – forkert teknologi
At bruge 40 mia. på kampfly er en prioritering af viden, naturressourcer, arbejde, penge, osv. som bygger på en forestilling om, hvilken krig der truer Danmark; den symmetriske krig. Men som beskrevet har krigen og dermed dens opgave ændret sig betydeligt fra 1945 til i dag.
I dag er hovedparten af væbnede konflikter ikke symmetriske krige, men langvarige og utydelige samfundsmæssige krige, ‘nye krige’, der udfolder sig i bymæssig bebyggelse, af befolkninger som drives af andre grunde og har andre mål end staters symmetriske krige. Nye krige har andre schwerpunkter.
Dette er afgørende vigtigt for, hvilke teknologier vi anskaffer for at håndtere konflikterne. Kampfly er designet til symmetriske kriges schwerpunkter, og kan ikke ‘ramme’ de nye kriges ‘schwerpunkter’. De vil snarere indirekte eskalere de ‘nye krige’, da de ekstremt dyre kampfly prioriteres langt over udgifterne til det, der kunne bekæmpe de nye kriges schwer–punkter: de sociale og kulturelle skævheder og spændinger, som igen producerer det ideologiske grundlag for ‘de nye krige’.
Konkret egner kampflyene sig heller ikke til hovedparten af fremtidens konfliktområder, da de næppe kan indsættes uden voldsomt at overtræde krigens love, da flyets våben så ville skulle bruges hovedsagelig i bymæssig bebyggelse, hvor målene vil bestå af både civile, paramilitære og militære grupper. Gaza 2014 vil være vand mod det, vi kan komme til at se…
Vil vores politikere, vores officerer og vil befolkningen virkelig være med til sådan noget?
Noter
1. Data compiled by researchers Bethany Lacina and Nils Petter Gleditsch of the Peace Research Institute Oslo. Worldwide, deaths caused directly by war-related violence in the new century have averaged about 55,000 per year, just over half of what they were in the 1990s (100,000 a year), a third of what they were during the Cold War (180,000 a year from 1950 to 1989), and a hundredth of what they were in World War II.
2. IISS’ Armed Conflict Database Index Latest Figures (26-05-2015):
– 175,881 Fatalities worldwide. Up 62,975 on 2013
– 41 Active Conflicts. Down 9 on 2013
– 26,739,500 IDPs. Up 0.9m on 2012
