NATO’s Vilnius Summit – 30 years of conflict provocations

Jin Ding – China Daily

NATO’s next summit will take place in Vilnius, Lithuania, on July 11-12. Almost on the day 26 years ago – July 8-9, 1997 – NATO held a summit in Madrid which confirmed ”The Founding Act on Mutual Relations, Cooperation and Security Between NATO and the Russian Federation” – in other words, a permanent NATO-Russia Forum – that had been signed by Yeltsin and Clinton in Paris on May 27.

M. E. Sarotte’s brilliant 550-page analysis ”Not One Inch. America, Russia, and the Making of Post-Cold War Stalemate” can be read as one long illustration of how the US – and thereby NATO – in reality, has operated on a big-brother, condescending and manipulative attitude to Russia. Russia was never meant to become an equal partner, and whatever Russian concerns were taken into account, decisions were made to promote US/NATO interests in what was – and remains – a de facto very a-symmetrical relationship. Russia could be bought, but neither Russia nor NATO had any interest in making it look like that to the public.

Yeltsin promoted the mentioned Act as a boost for Russia; Clinton saw it as a sugar-coated pill for Russia to swallow NATO expansion whether or not by consent.

The Clinton administration – rather more than that of the G W Bush – masterminded this policy. As everyone today can see, it has led to a much worse and more dangerous Cold War 2.0 for us all.

What we know so far about the upcoming Vilnius Summit offers no indications that NATO has learned any lessons or re-thinks anything in the light of the Russian statements of concern over roughly 30 years, not to speak of its war on Ukraine.

Sarotte takes the reader through all the documentation for the fact that Russia – i.e. Gorbachev – was indeed given promises that NATO would not expand ”one inch” if it was accepted that the unified Germany would be a full NATO member. It was not written into a treaty, but the ’cascading’ documentation – at the National Security Archive at George Washington University in particular – is overwhelming nonetheless.

She explains the entire process of NATO expansion policies at the time and concludes on page 261: ”Although the US President did not say so explicitly, ”not once inch” was gaining a new meaning: not one inch was off-limits to the alliance.”

Here two statements on NATO’s 2023 Vilnius Summit page: ”NATO currently faces the most dangerous and unpredictable security environment since the Cold War. How will the Alliance continue to protect its one billion citizens and every inch of Allied territory? … NATO Leaders will meet to address the most pressing challenges for the Alliance, further strengthen NATO’s deterrence and defence and bring Ukraine closer to the Alliance.”

That’s where we are today. NATO knows it but does not have any moral or intellectual capacity to ask itself the one-word question: Why?

The bringing Ukraine closer to NATO, i.e. aiming at full membership – and three decades of NATO in Ukraine that consistently ignored the fact that in all opinion polls up to the invasion, only a tiny minority of the Ukrainians was in favour of NATO membership. However, almost 70% of all Ukrainians were in favour of holding a referendum to decide the future relations of Ukraine to Russia, NATO and the EU. Neither NATO nor Ukrainian leaders showed any respect for that democratic wish.

One is reminded of the former NATO SG’s reckless answer to a recent question about how he thought the Russians would react to his proposal to deploy some NATO country troops on Ukrainian territory: ”I don’t care!”

No, to put it crudely, sugar coat the expansion pill, we do not take Russia seriously, only our own defined interests, which are – as stated by the US Secretary of Defence: To weaken Russia militarily and, furthermore, weaken it economically so it will never be ”a problem” again. Then turn NATO’s full power towards confronting China, which is stated as a challenge for the – intellectually poor but only stated reason on NATO’s homepage – that it has values and interests different from those of NATO.

This points to another trend, or strategy, which for good reasons, are never highlighted in Western mainstream media: NATO’s daily violation of its own 1949 treaty provisions and its global expansion.

As for the Treaty – that few seem to ever have bothered to read – it is, for all practical purposes, a copy of the UN Charter with Article 5 about mutual defence among its European members added. Distinctly defensive in nature. The provocative – anything but ’defensive’ – alliance has broken its Treaty since 1999 when it did its first, international law-violating out-of-area operation in Yugoslavia, also based upon the lies about a genocide taking place in Kosovo and President Milosevic being, in Clinton’s words, Europe’s new Hitler.

In other words, NATO’s Treaty is about its members, and all members have to be European. At some point, expansion – the only raison d’etre of today’s NATO – runs out of new members – and certainly not Russia, which since 1954 has shown interest in joining NATO.

What do you do then? You invent a new category that is nowhere in the NATO Treaty: partners. NATO now has 31 members; Sweden is not mentioned by NATO in relation to Vilnius and is likely in for years of self-created troubles. But it has 39 partner states and plans to open an office in Tokyo in conjunction with its attempted containment, with AUKUS, of China and meddling – also against the historic Chou Enlai/Nixon agreement – in the Taiwan issue.

Vilnius will also turn the absurd goal of members spending 2% of their GNP on the military into a floor and not, as hitherto, a ceiling. It’s absurd because a military budget should be decided according to a comprehensive threat analysis, followed by a priority discussion and never be tied to a country’s economic ups and downs.

In summary, what we are seeing is a rampant, exclusivist militarism that ’doesn’t care’ about the other side or about the consequences of its own provocative policies devoid of the capacity for empathy, prudence and statesmanship covering up for its largest hubris blunder ever by intensifying its expansion plans against all rational calculations.

There are substantial reasons – as I have argued in my “TFF Abolish NATO Catalogue” – to see militarism as the main factor about which NATO and EU countries try to remain united. I do not think it will succeed. A kind of latter-days secular religion, a matter of faith, with NATO as its church and the leaders meeting as a congregation stating the same words over and over – and again.

Making oneself strong on one dimension while losing out on all other power dimensions – diplomacy, economy, legality, creativity, vision and culture – is a recipe for disaster. NATO no longer argues or analyses; it postulates and judges – judges everybody else.

It’s mind-boggling and deeply discouraging that this militarism is not problematised and opposed but largely tacitly accepted as the ’new normal’ in politics, media and also research – the latter basically financed by NATO governments. Apart from a tiny group of critical NATO scholars, the vitally important – for democracy – discourse about war and peace has been silenced and peace studies closed down, mainstreamed or turned into ’security’ studies. Just say the word SIPRI.

If NATO ’wins’ this game after having been the leading creator of ”the most dangerous and unpredictable security environment since the Cold War,” the rest of the world will likely approach an eschatological moment.

Peace workers and peace researchers ought to have more to say than they have hitherto.

This article has been published by Transcend Media Service, Centro Studi Sereno Regis in Italy, The Citizen in India and by China Daily.

Why not support one of the last handful of truly independent peace think tanks? We are financed exclusively by people like you and, as a principle, do not accept government or corporate funds.

Go here. It’s safe, fast and simple! Thanks a lot!


Warning: Array to string conversion in /home/u133848308/domains/sandbox-alot.com/public_html/transnational/wp-content/plugins/elementor/core/dynamic-tags/manager.php on line 66

Warning: Array to string conversion in /home/u133848308/domains/sandbox-alot.com/public_html/transnational/wp-content/plugins/elementor/core/dynamic-tags/manager.php on line 66

Warning: Array to string conversion in /home/u133848308/domains/sandbox-alot.com/public_html/transnational/wp-content/plugins/elementor/core/dynamic-tags/manager.php on line 66

Peace & future researcher + ‌Art Photographer

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

PART 2 — Diplomacy, Law and Nonviolent Power By Jan ObergTFF co-founder and director January 26, 2026 This is the second of four TFF-created idea portfolios designed to curb the global reach of the United States and, in both the short and long term, help catalyse a worldwide nonviolent resistance to what many observers describe as the Trump administration’s uniquely confrontational, destructive and world-threatening policies. These portfolios outline what governments and citizens across the world can do through dynamic diplomacy, creative initiatives, and strictly nonviolent means. They are typical TFF works in that we do not only tell what the problem is and how bad it will go – as 90+% of all commentators, experts and scholars do – we tell what we think can be done, inviting you to think of what you think you can do. It seems painfully clear to me that the current political dynamics in Washington increasingly resemble the most dangerous...
PART 1 — Media, Culture and Information Sovereignty By Jan ObergTFF co-founder and director January 20, 2026 This is the first of four TFF-created idea portfolios designed to curb the global reach of the United States and, in both the short and long term, help catalyse a worldwide nonviolent resistance to what many observers describe as the Trump administration’s uniquely confrontational, destructive and world-threatening policies. These portfolios outline what governments and citizens across the world can do through dynamic diplomacy, creative initiatives, and strictly nonviolent means. They are typical TFF works in that we do not only tell what the problem is and how bad it will go – as 90+% of all commentators, experts and scholars do – we tell what we think can be done, inviting you to think of what you think you can do. It seems painfully clear to me that the current political dynamics in Washington increasingly resemble the most...
OK, Trump did not get it. But he got a full endorsement of a possible future US regime change in Venezuela. And that is what Ms Machado has advocated. On October 10, 2025, the Norwegian Nobel Committee awarded its Peace Prize to Venezuelan opposition figure María Corina Machado. The citation praised her “tireless work promoting democratic rights.” But Ms Machado has openly called for U.S. military intervention in Venezuela, stating on CBS: “The only way to stop the suppression is by force—U.S. force.” She or her party has received funding from the National Endowment for Democracy (NED), a U.S. government-backed body known as a CIA front organisation and for supporting regime-change operations worldwide. And in 2018, she sent a letter to Israeli Prime Minister Benjamin Netanyahu, asking him to use “force and influence” to help dismantle Venezuela’s government—citing alleged ties to terrorism, Iran and narcotrafficking. This year’s NATO Norwegian prize...

Recent Articles

Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...

TFF on Substack

Discover more from TFF Transnational Foundation & Jan Oberg.

Most Popular

Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Read More
Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Konflikthåndtering – den ny kolde krig Det internationale såkaldte “samfund” er tilstede som fredsskabere i snart sagt hver eneste konflikt og krig med sine diplomater, soldater, genopbygningshjælp, monitorer, jurister, ambassadører, fredsbevarere, mæglere, politi, eksperter, forhandlere og med agenter, satelliter, hangarfartøjer og kampfly på alert. Fredsforstyrrende fraktioner skal bringes til det berømte forhandlingsbord omkring hvilket de under det internationale samfunds pres skal sige ja til fredsplaner, Den generelle, tidstypiske mediedækning af politiske konflikter og krige befæster mere eller mindre bevidst to dybt misvisende, men funktionelle, opfattelser. (A) Konflikter handler om gode versus mindre gode aktører og konfliktløsning er følgelig et spørgsmål om at straffe de onde og belønne de gode, ofrene. (B) Verden er opdelt i to parter, ja der er to verdener: På den ene side er der "fredsforstyrrerne" – slyngelstater, hitleristiske diktatorer, forfejlede stater, primitive og onde aktører, terrorister, folk der ikke forstår andet end store bogstaver og bomber...
Försoningens tid Att förlåta någon innebär att man accepterar den som handlat felaktigt och som ångrar det. Försoning är ett klarläggande och en accept av det som hänt, ett viljesmässigt beslut om att komma vidare och se framåt. Vi kan förlåta en annan människa hans eller hennes gärningar och därmed erbjuda en ny start. Vi försonas med fakta och med den skyldige och eventuellt också med att vi själva kan ha varit en medverkande orsak till att det gick som det gick. Förlåtelse och försoning handlar emellertid inte om att glömma. Ett par av mina kväkarvänner miste för några år sedan sin son och blivande svärdotter i en bilolycka, ett resultat av en annan bilists helt oansvariga manöver. Det var viktigt för dem att träffa den människa som förvållat dem så stor smärta. Straffet i sig var inte viktigt för dem utan de sade till honom: "vi kan förlåta Dig...
Ett expanderande NATO är konfliktbevarande Nato expanderar i en värld där de samlade militärutgifterna motsvarar årsinkomsten för jordens 49 procent fattigaste, skriver fredsforskaren Jan Øberg. Satsningen på Nato:s utvidgning går ut på att kämpa mot fiktiva hot och skapar exakt det man säger sig vilja undvika, ekonomisk kris, instabilitet och nya hot. Nato expanderar. De globala militära utgifterna har årligen fallit med några få procent. Men den nya teknologins slagkraft ökar. Kärnvapenindustrins forskare hotas inte av arbetslöshet. Enbart USA har en militär budget på drygt 250 miljarder dollar och världens samlade militärutgifter motsvarar årsinkomsten för de 49 procent fattigaste på klotet. Tyskland expanderar. En gång i tiden förstod man att ett förenat Tyskland måste vara neutralt. Men Gorbatjov, som gav Sovjetunionens och Warszawapaktens upplösning till Västvärlden i tron att han skulle få någonting i gengäld, serverade också ett förenat Tyskland till Nato på en silverbricka. Delvis kärnvapen-nedrustning följde liksom ryska...