TFF PressInfo 359: Why anti-refugee policies in Denmark? Part 3/4

/01/tff-pressinfo-357-denmark-decency-and-decay-14/”>Article 1/4

Article 2/4

But why?

One can point to many reasons for such a tragic development in an otherwise decent, wealthy and hitherto well-respected country.

• It’s become too easy to go to war. The generation of politicians who might have a sense of war are long gone. If you take property owned by people who have fled thousands of kilometres because their life opportunities have been smashed and who carry just what they could grab in a hurry and carry – you simply have no idea of what life is like in a war zone. Neither do you see any need for advisers.

• Only a small percentage of Danish politicians have any international experience, no special competence, in international affairs – in sharp contrast to the 1970s-80s.

• Knowledge, broad civic education and cultured manners have been replaced by marketing consultants, styling experts, and fast politics salesmanship.

• Politics nowadays attracts a different kind of people than before. They fight more for their power positions than for an ideology, values, norms or a vision of a better world – all of which is totally outdated in today’s politics.

• Politics is a job or profession, not a calling based on deepy held individual values and visions about a better society for all.

• Anyone mentioning ethics or existential responsibilities would be ridiculed. And neither do media people raise such dimensions. An expert in ethics is hardly ever invited to the TV debates.

• Since the end of the Cold War, there has been no international balancing factor to take into account – the US/NATO and EU could do virtually what they pleased, riskfree violations of all good norms and international law – and implicit, if not intended, humiliation of Russia.

• The social democratic party developed from a working class solidarity movement to a middle class power elite losing on the way all ideals, ideology and solidarity with disadvantaged classes domestically and internationally. It lost its narrative and party identity as a social transformation agent for the better sometime in the 1980s.

• Earlier politicians relied to some extent on knowledge and expert analyses on subject matters. Today the budget for these kinds of things is spent on ‘styling’, public relation, ads and video promotions as well as marketing companies who sell politics as if it was fashion clothes.

• Today’s European leaders are not even pale copies of former leaders like Adenauer, de Gaulle, Brandt, Finnbogadottir, Kreisky, Kekkonen, etc. They are not copies of anyone, no comparison possible. To future historians Angela Merkel may be the only great European leader – but she is being squeezed constantly by lesser minds from all sides, her crime being that she is decent, uncorrupted, principled and compassionate and knows, indeed embodies, history.

• The Danes have lived a very good material life, expecting it to become more and more luxurious by the year – totally unaware there in their idyllic parish pump what life is like where their F16s bomb. Today many seem unable to distinguish between happiness-seekers and asylum-seekers. And the more you own, the more you have to feel threatened that somebody will one day come and steal it. Thus the propensity to turn off people at the borders.

• Turning their backs to the world out there and having a nice cosy time with themselves – to “hygge sig” – is a well-known characteristics of what some stupid ranking index has called the world’s happiest people. Other people’s unhappiness doesn’t throw a shadow over the Danes’ happiness.

• In today’s Denmark, you get neither the political nor the media ear if you tell the truth – namely that behind every refugee stands an arms trader and war-making government. Connecting the dots in general and between warfare and refugees is a taboo. And complex issues like this cannot be explained in soundbites of 30 secs.

• The Danes see themselves as innocent victims and shy away from recognising that, like other NATO/EU countries, Denmark with its war participation is a refugee-creating country. It refuses to carry its burden of the consequences. “We stretched out our hand but…”

• The Nordic countries in general have thrown the welfare state and solidarity thinking over board; neo-liberal, profit-making economy, not a mixed economy or new economies, are in vogue. Paradoxically, the more globalised the world gets, the more growing segments of the people have turned inward.

• So too the news media. Compared with, say, 20 years ago, there is simply much less global stuff in the news relative to domestic issues – also in the public service media. The Danish Broadcasting Corporation relies on much fewer permanent correspondents stationed abroad over long time in one place than earlier; the rest is stringers and cutting Western news bureau telegrams, re-editing them here and there – little research, if any.

The myth that justifies: Denmark and Europe as generous

Enigmatically Denmark still sees itself as a generous country and people. And, yes, it has received comparatively many refugees per capita. That ought to be a proud measuring rod for the future too, not a reason to egoistically pass the buck to neighbouring countries who will be forced to do the same and thus eventually harming millions of people in existential need.

Here a few facts from UNHCR, IOM and others reliable sources:

• Russia is the European country that has received most asylum applications. Secondly, it is the developing countries that host more than 86% of the world’s refugees compared to 70% ten years ago – and often internally displaced persons too.

• Turkey, Pakistan and Lebanon host 30% of the world’s 15 million refugees.

• The EU is 503 million people and the richest region on earth. And it can’t do better when 1,2 million people – 0,2% – knock on their doors? If there is a will – and some leadership – there is a way. Not directly comparable of course, Europe could handle 582 million tourists in 2014.

• In addition, due to demographic trends all the European countries need – or will need – to import labour of various kinds to not fall hopelessly back in the future world economy. Here a lot of qualified people turn up at our shores (albeit for the wrong reasons) and Europe turns them off. How short-sighted!

The fourth and last article in this series begins with a few observations about Sweden – and ends with why one must still see hope.


Warning: Array to string conversion in /home/u133848308/domains/sandbox-alot.com/public_html/transnational/wp-content/plugins/elementor/core/dynamic-tags/manager.php on line 66

Warning: Array to string conversion in /home/u133848308/domains/sandbox-alot.com/public_html/transnational/wp-content/plugins/elementor/core/dynamic-tags/manager.php on line 66

Warning: Array to string conversion in /home/u133848308/domains/sandbox-alot.com/public_html/transnational/wp-content/plugins/elementor/core/dynamic-tags/manager.php on line 66

Peace & future researcher + ‌Art Photographer

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Jan Oberg, TFF director April 28, 2026 In this third TFF Peace Pulse, I make the important distinction between the violence and the conflict that violence is a symptom of. If you want peace, focus on the underlying conflict because that is the key to resolution, peacemaking, and a better future for the parties. The West is obsessed with violence, just look around you – and 90+ per cent of the public debate is about military issues and other violence – totally wasted for peace. These Peace Pulses will only be published here a few times. You will also not find them on YouTube and Vimeo because both platforms have blocked TFF and me; you know, peace is dangerous these days. Most TFF’s videos since 2007 are now on Rumble.
In contrast to most, we’ll bring alternatives, solutions, hope and strategies for a better future. Times are dangerous, yes, but that only intensifies the need for constructive thinking and action! Jan Oberg, TFF director April 13, 2026 The new TFF Peace Pulse uses video messages in a new way: Max 3-5-minute-long comments, ideas or perhaps mini-lectures, all about peace – positive peace. We launch them today on April 13, 2026 with a carefully crafted visual aesthetic fitting the content. We hope to publish them regularly from now on. We launch Peace Pulse (PP) – for a number of reasons. The world is in chaos, and there are countless reasons to feel concerned, frustrated, even angry. The atmosphere is saturated with doom and gloom, with negative energy and rear‑mirror thinking, while vision, imagination, alternatives, strategies and genuine future‑mindedness remain in short supply. And without them, we simply can’t save the world. Looking at problems from a hundred angles will...
PART II — Publishing Peace in a System That Prioritises Militarism Jan Oberg, TFF director April 10, 2026 How TFF Maintains a Daily Voice in a Digital World Built for Noise This article is part of the series “TFF at 40″ and it invites you to learn about Four Decades of Publishing Peace. It takes a look at how a small, people‑financed peace foundation has communicated across four generations of technology — from wax stencils and fax machines to mass email and Substack — and why TFF continues to publish every single day in a system that rewards noise, conflict, and militarism. ◆ What it means to publish peace every single day in a digital system built for 24/7 news and other noise, confrontation, and militarism. How TFF’s independence, continuity, and global readership defy algorithms, donor cycles, and Western media censorhip — and why the Majority World keeps listening. When the...

Recent Articles

Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...

TFF on Substack

Discover more from TFF Transnational Foundation & Jan Oberg.

Most Popular

Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Read More
Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Konflikthåndtering – den ny kolde krig Det internationale såkaldte “samfund” er tilstede som fredsskabere i snart sagt hver eneste konflikt og krig med sine diplomater, soldater, genopbygningshjælp, monitorer, jurister, ambassadører, fredsbevarere, mæglere, politi, eksperter, forhandlere og med agenter, satelliter, hangarfartøjer og kampfly på alert. Fredsforstyrrende fraktioner skal bringes til det berømte forhandlingsbord omkring hvilket de under det internationale samfunds pres skal sige ja til fredsplaner, Den generelle, tidstypiske mediedækning af politiske konflikter og krige befæster mere eller mindre bevidst to dybt misvisende, men funktionelle, opfattelser. (A) Konflikter handler om gode versus mindre gode aktører og konfliktløsning er følgelig et spørgsmål om at straffe de onde og belønne de gode, ofrene. (B) Verden er opdelt i to parter, ja der er to verdener: På den ene side er der "fredsforstyrrerne" – slyngelstater, hitleristiske diktatorer, forfejlede stater, primitive og onde aktører, terrorister, folk der ikke forstår andet end store bogstaver og bomber...
Försoningens tid Att förlåta någon innebär att man accepterar den som handlat felaktigt och som ångrar det. Försoning är ett klarläggande och en accept av det som hänt, ett viljesmässigt beslut om att komma vidare och se framåt. Vi kan förlåta en annan människa hans eller hennes gärningar och därmed erbjuda en ny start. Vi försonas med fakta och med den skyldige och eventuellt också med att vi själva kan ha varit en medverkande orsak till att det gick som det gick. Förlåtelse och försoning handlar emellertid inte om att glömma. Ett par av mina kväkarvänner miste för några år sedan sin son och blivande svärdotter i en bilolycka, ett resultat av en annan bilists helt oansvariga manöver. Det var viktigt för dem att träffa den människa som förvållat dem så stor smärta. Straffet i sig var inte viktigt för dem utan de sade till honom: "vi kan förlåta Dig...
Ett expanderande NATO är konfliktbevarande Nato expanderar i en värld där de samlade militärutgifterna motsvarar årsinkomsten för jordens 49 procent fattigaste, skriver fredsforskaren Jan Øberg. Satsningen på Nato:s utvidgning går ut på att kämpa mot fiktiva hot och skapar exakt det man säger sig vilja undvika, ekonomisk kris, instabilitet och nya hot. Nato expanderar. De globala militära utgifterna har årligen fallit med några få procent. Men den nya teknologins slagkraft ökar. Kärnvapenindustrins forskare hotas inte av arbetslöshet. Enbart USA har en militär budget på drygt 250 miljarder dollar och världens samlade militärutgifter motsvarar årsinkomsten för de 49 procent fattigaste på klotet. Tyskland expanderar. En gång i tiden förstod man att ett förenat Tyskland måste vara neutralt. Men Gorbatjov, som gav Sovjetunionens och Warszawapaktens upplösning till Västvärlden i tron att han skulle få någonting i gengäld, serverade också ett förenat Tyskland till Nato på en silverbricka. Delvis kärnvapen-nedrustning följde liksom ryska...