PressInfo #60 – BOMBARDOVANJE – POTPUNO NEUSKLADIVO SA HUMANITARNIM RAZLOZIMA

“Bez pameti, kontraproduktivno i nezakonito NATO-ovo
bombardovanje suverene Jugoslavije predsednik Bil Klinton,
Evropska zajednica i drugi zapadni lideri i mediji
opravdavaju izgovarajuci se razlozima humanitarne prirode.
Navodno – vazdusni udari sluze da sprece etnicko ciscenje,
reke izbeglica, da sprece ubistva nevinih zena i dece.
Diplomatskim recnikom receno ovi izgovori stizu iz
marketinskog odelenja. Bombardovanje ce proizvesti upravo
suprotno od onog sto navodno pokusava da spreci” kaze dr.
Jan Oberg, direktor TFF-a, neposredno posle pocetka
bombardovanja. Prema Obergu, ovim argumentima nedostaje
uverljivost upravo iz sledecih razloga:

NIJE BILO POKUSAJA DA SE NASILJE SPRECI
Zbog cega Zapad nije uradio apsolutno nista u prethodnom
periodu pre no sto je ova kriza prerasla u nasilnu? Bilo je
puno prilika za sporazumno razresenje. Npr. TFF je predlagao
citav niz razlicitih mogucnosti pocev od 1992. kojima se
nasilje moglo spreciti, a tako i ubistva kojima smo bili
svedoci prosle godine. Ni u jednom drugom sukobu nije bilo
toliko prepoznatljivih, ranih znakova upozorenja, a da se
pritom upotrebilo tako malo preventivne diplomatije.
Kosovska katastrofa je bila medju onima najlaksim za
prevideti. Tvrditi da se “pokusalo sve i da je NATO-ovo
bombardovanje jedina preostala mogucanost” je cista
intelektualna besmislica.

NATO-ove PRETNJE CINE HUMANITARNE NAPORE NEMOGUCIM
Jedna od neposrednih posledica NATO-ovih pretnji vojnim
udarima bila je ta da je OEBS-ova verifikaciona misija
morala da se povuce sa Kosova, a za njima su i skoro sve
humanitarne organizacije izvukle svoje ljude da bi ih
zastitile. Preko makedonske granice vec danas prelazi mnogo
vise izbeglica a sa proredjenim usima i ocima promatraca na
terenu sve tri strane u sukobu – i NATO je medju njima –
mogu nesmetano da pojacaju svoje nasilje.

POSLE OVOGA SRBI I ALBANCI CE SE MRZETI (JOS VISE)
Srbi ce NATO-ovo bombardovanje shvatiti kao kaznjavanje, a s
druge strane i kao izricitu pomoc zapada albanskim
tvrdolinijasima. Srbi ce smatrati da je albanska strana
izazvala ovaj pakao koji se srucio njima na glave. Na taj
nacin malo nade ostaje da bi Srbi i Albanci mogli da zive u
miru, zajedno ili kao komsije koji ce jedan drugom verovati,
bilo kad u doglednoj buducnosti. Proizvodnja mrznje je
potpuno suprotna humanitarnim naporima.

U DRUGIM SUKOBIMA SA MNOGO VISE MRTVIH HUMANITARNI
RAZLOZI NAS NISU POKRENULI
Tokom prosle godine kosovski rat je izazvao smrt oko 2.000
ljudi. Taj broj je znacajan, svaki ljudski zivot je
svetinja. Medjutim, medjunarodna zajednica je resila da NE
INTERVENISE u sledecim sukobima: u Alziru 80.000 mrtvih; u
etiopsko-eritrejskom ratu kroz zadnjih nekoliko nedelja
poginulo je verovatno preko 10.000 ljudi; kroz zadnjih pet
godina 820.000 mrtvih u Ruandi; 1,500.000 ljudi je poginulo
u Sudanu tokom zadnjih 15 godina; vise od 1 milion ljudi je
umrlo u Iraku kao posledica sankcija; verovatno ne manje od
500.000 ljudi ubijeno je u Burmi pocev od 1948.g.

PRAVI HUMANITARNI PROBLEMI KOJI PRITISKAJU SVET PROLAZE
NEZAPAZENO
Procenjuje se da oko 100.000 ljudi umire DNEVNO sirom sveta
– ne u ratu vec od nedostatka elementarnih potrepstina kakve
su voda, odeca, krov nad glavom, hrana, lekovi. Na svetu je
registrovano 100 miliona beskucnika; 40 miliona ljudi su
izbeglice; 70 zemalja Treceg sveta danas imaju nizi standard
nego pre 30 godina; najmanje 800 miliona ljudi svako vece
odlazi gladno na spavanje. Izrazeno u novcu, samo delic
vojnih troskova mogao bi da otkloni sva ova stradanja.

ZA ORUZJE CE SE UVEK NACI NOVCA, ZA LJUDE NECE
Vojni troskovi u svetu – a vecina njih otpada na NATO –
jednaki su po iznosu sabranom dohotku siromasnije polovine
svetskog stanovnistva. Samo Pentagon trosi 20 puta vise nego
sto iznosi celokupan budzet UN-a. A same UN – najvaznija
svetska humanitarna organizacija – na Kosovu su potpuno
izbacene iz igre, dok ih ovih dana upravo izbacuju i iz
Makedonije. Kada ce se konacno mediji zapitati koliko
kostaju ovakve “mirovne misije” i koliko bi prave pomoci svi
mi mogli da priustimo ljudima za samo delic takvog
iznosa?

I VECI HUMANITARNI PROBLEMI ODAVNO POSTOJE U
JUGOSLAVIJI
250.000 gradjana je trenutno raseljeno unutar Kosova ili se
kao izbeglice nalaze u Makedoniji – oko 10% kosovskih Srba i
10% kosovskih Albanaca; njima bez pogovora pomoc treba.
Medjutim isto to vazi i za 650.000 pretezno srpskih
izbeglica (podaci od UNHCR-a) koji su izbegli iz Hrvatske,
Bosne i drugih krajeva tokom raspada bivse Jugoslavije. Oko
pola toga broja bilo je etnicki ocisceno iz Hrvatske 1995.
To je najveci izbeglicki problem danasnje Evrope – a ovom
prilikom skoro da se i ne spominje.

SANKCIJE STVARAJU HUMANITARNE PROBLEME
Zbog cega Zapad odrzava ovakve ili onakve sankcije protiv
stanovnika Jugoslavije jos od 1991.g.? Od njih je na ovaj
ili onaj nacin stradala vecina gradjana, i to ne samo
bolesni i penzioneri. I bolesni i penzioneri, a i svako
drugi u ovoj krizi ce stati uz predsednika Milosevica.

TREBA LI MOZDA OVAKVOM RETORIKOM PRIDOBITI ZENE?
Sav ovaj mekani humanitarni preliv preko tvrde
militaristicke politike verovatno je nabacen da bi se
smeksale zene, supruge i majke vojnika i pilota i da bi se
uverile kako generali dele iskrenu dobronamernost siroke
americke javnosti. Hoce li u to verovati i kada broj zrtava
pocne da raste?

Dr. Oberg zakljucuje: “Nase misli upucujemo svim
prijateljima i kolegama nase fondacije, Srbima, Albancima,
Makedoncima i drugima iz citave regije, nevinim,
dobronamernim ljudima koji ponovo moraju da plate cenu za
“politiku” i nadmetanje izmedju vlastitih vodja i vodja
medjunarodne zajednice. Glas gradjana drzava clanica NATO-a
nazalost nismo culi. Zato zelim da naglasim sledece
zakljucke o ovom “B-52 tipu humanitarnih aktivnosti”.

1) Briga za humanitarne probleme nije nista drugo nego
suze zapadnjackog krokodila. Ona predstavlja ili namernu
dezinformaciju ili stav izgradjen na osnovu polovicne
analize. Jednostavno, NE POSTOJI globalna politicka volja da
se humanitarni problemi razresavaju tamo gde oni zaista i
postoje.

2) Na Kosovu reskiramo da rat niskog inteziteta i broja
zrtava naduvamo u veliki rat i u desetostruko vecu
humanitarnu katastrofu.

3) Izgleda da politicka volja da se pomogne postoji
jedino kod razresavanja onih humanitarnih problema koji se
uklapaju koncepciju ” NATO tretmana”- ukratko, gde god se
javi ona je lazna.

4) Kako bi divan postao ovaj svet kad bi najmocniji narod
na svetu, njegov predsednik i svi njihovi saveznici HTELI
odlucno DA URADE NESTO da bi olaksali patnju ljudi sirom
sveta.

5) Kombinacijom njihove ogranicene kreativnosti,
neogranicene samouverenosti i nenadmasne vojne moci oni
danas prete da ukupne svetske humanitarne probleme jos i
POVECAJU.

(c) TFF 1999 Slobodno prestampavajte, kopirajte,
arhivirajte, citirajte u celini ili delovima, saljite dalje
ovaj clanak samo molimo navedite njegov izvor.

© TFF 1999

• You are welcome to re-print, copy, archive, quote
from or re-post this item, but please retain the source.

• TFF’s website has all the relevant links to Iraq,
the Balkans, including media there + peace research, and
non-violence

• Teacher, activist, journalist?? You’ll always find
something interesting at TFF.

• Get your daily global news from the leading media
on TFF’s site, all in one place.

Peace & future researcher + ‌Art Photographer

Share

Related Posts

Jan Oberg May 15, 2026 Go to this Fox News page and scroll the whole way down: President Donald Trump tells the world that his meeting with President Xi Jinping yielded a lot of very concrete political and economic results – of course, only where the Chinese side, according to him, agreed with him. He does not mention the Taiwan issue, but Secretary of State, Marco Rubio, says that it did not feature prominently in their talks and that the US policy on Taiwan has not changed. Then go to China Daily – or Global Times – and you will see that for the Chinese it is framework, principles, structure of cooperation etc. that matters – all embedded in the overall idea of “constructive bilateral relationship of strategic stability.” Nowhere is any concrete agreement or deal – all that Trump refers to – mentioned. At the general level, this gives you insights into the very different social...
The MIMAC – Military-Industrial-Media-Academic Complex – drives the world’s rampant militarism and wars without end. Here is a short reflection of how it works against all interests of humanity. #5 deals with why there is no real enemy or threat images/analysis. It’s all ex-post constructions. And, btw, theTFF Peace Pulse is now on Rumble.
Jan Oberg, TFF director April 28, 2026 In this third TFF Peace Pulse, I make the important distinction between the violence and the conflict that violence is a symptom of. If you want peace, focus on the underlying conflict because that is the key to resolution, peacemaking, and a better future for the parties. The West is obsessed with violence, just look around you – and 90+ per cent of the public debate is about military issues and other violence – totally wasted for peace. These Peace Pulses will only be published here a few times. You will also not find them on YouTube and Vimeo because both platforms have blocked TFF and me; you know, peace is dangerous these days. Most TFF’s videos since 2007 are now on Rumble.

Recent Articles

Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...

TFF on Substack

Discover more from TFF Transnational Foundation & Jan Oberg.

Most Popular

Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Read More
Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Konflikthåndtering – den ny kolde krig Det internationale såkaldte “samfund” er tilstede som fredsskabere i snart sagt hver eneste konflikt og krig med sine diplomater, soldater, genopbygningshjælp, monitorer, jurister, ambassadører, fredsbevarere, mæglere, politi, eksperter, forhandlere og med agenter, satelliter, hangarfartøjer og kampfly på alert. Fredsforstyrrende fraktioner skal bringes til det berømte forhandlingsbord omkring hvilket de under det internationale samfunds pres skal sige ja til fredsplaner, Den generelle, tidstypiske mediedækning af politiske konflikter og krige befæster mere eller mindre bevidst to dybt misvisende, men funktionelle, opfattelser. (A) Konflikter handler om gode versus mindre gode aktører og konfliktløsning er følgelig et spørgsmål om at straffe de onde og belønne de gode, ofrene. (B) Verden er opdelt i to parter, ja der er to verdener: På den ene side er der "fredsforstyrrerne" – slyngelstater, hitleristiske diktatorer, forfejlede stater, primitive og onde aktører, terrorister, folk der ikke forstår andet end store bogstaver og bomber...
Försoningens tid Att förlåta någon innebär att man accepterar den som handlat felaktigt och som ångrar det. Försoning är ett klarläggande och en accept av det som hänt, ett viljesmässigt beslut om att komma vidare och se framåt. Vi kan förlåta en annan människa hans eller hennes gärningar och därmed erbjuda en ny start. Vi försonas med fakta och med den skyldige och eventuellt också med att vi själva kan ha varit en medverkande orsak till att det gick som det gick. Förlåtelse och försoning handlar emellertid inte om att glömma. Ett par av mina kväkarvänner miste för några år sedan sin son och blivande svärdotter i en bilolycka, ett resultat av en annan bilists helt oansvariga manöver. Det var viktigt för dem att träffa den människa som förvållat dem så stor smärta. Straffet i sig var inte viktigt för dem utan de sade till honom: "vi kan förlåta Dig...
Ett expanderande NATO är konfliktbevarande Nato expanderar i en värld där de samlade militärutgifterna motsvarar årsinkomsten för jordens 49 procent fattigaste, skriver fredsforskaren Jan Øberg. Satsningen på Nato:s utvidgning går ut på att kämpa mot fiktiva hot och skapar exakt det man säger sig vilja undvika, ekonomisk kris, instabilitet och nya hot. Nato expanderar. De globala militära utgifterna har årligen fallit med några få procent. Men den nya teknologins slagkraft ökar. Kärnvapenindustrins forskare hotas inte av arbetslöshet. Enbart USA har en militär budget på drygt 250 miljarder dollar och världens samlade militärutgifter motsvarar årsinkomsten för de 49 procent fattigaste på klotet. Tyskland expanderar. En gång i tiden förstod man att ett förenat Tyskland måste vara neutralt. Men Gorbatjov, som gav Sovjetunionens och Warszawapaktens upplösning till Västvärlden i tron att han skulle få någonting i gengäld, serverade också ett förenat Tyskland till Nato på en silverbricka. Delvis kärnvapen-nedrustning följde liksom ryska...