Det er kun få forundt selv at rejse til konfliktområder og udvikle en egen forståelse og danne en egen opfattelse. De fleste er afhængige af dagblade, radio og TV. Derfor står medierne mellem os og begivenhederne. Hvad vi får er derfor ikke nødvendigvis en opfattelse af virkeligheden, men et billede af den, af en del af den, af nogle aspekter af den og vinkler på den og netop ikke af visse andre aspekter og vinkler. Det kan nok hverken være eller blive anderledes.

Men! Hvad hvis dækningen er systematisk skæv, hvis der er en tendens i, hvad der dækkes og ikke dækkes? Nu er der igen en Balkankrise og igen er der nogen af os, som har været på åstedet i omkring 10 år, der spørger: har vi nu også en fri presse, som dem hjemme faktisk kan stole på ?

Her kommer ca 20 spørgsmål/emner, som kunne have haft en fremtrædende plads i overskrifterne om Makedonien gennem de sidste måneder. De fleste har formentlig ikke hørt meget om netop dem i de centrale (mainstream) medier og har derfor nok ikke tænkt over disse begivenheder/spørgsmål og deres følger/betydning:

– historien om amerikanernes samarbejde med KLA/NLA/UCK og en undersøgelse af, hvorfor NATO i modstrid med sit mandat i Makedonien evakuerede KLA/NLA/UCK soldater med deres amerikanske rådgivere og udstyr ud af Aracinovo

– hvorfor NATO/KFOR og FN i Kosova vendte det blinde øje til KLA/NLA/UCK operationer i den amerikanske sektor og i den demilitariserede sektor

– hvilke regeringer, organisationer, lejesoldatfirmaer og våbenhandlere der har leveret våben til KLA/NLA/UCK siden 1993

– hvilke typer af misinformation og propagandakampagner pressen selv udsættes for fra NATO og andre, f.eks. hvorfor makedonierne pludseligt kaldes for “slaver” eller “slaviske makedoniere”, noget man aldrig har gjort før. Eller hvorfor makedonierne nu ofte kaldes nationalister, mens det ord aldrig bruges om albanere med gevær i hånd

– makedoniernes lidelser og det samfundsmæssige og økonomiske sammenbrud – krigene på Balkan har jo ikke kun ramt albanerne

– spørgsmålet om, hvilken grad af personlig skyld for destabiliseringen af Makedonien, der hviler på EUs “udenrigsminister” Javier Solana (NATO generalsekretær under bombningen af Jugoslavien) og nuværende NATO generalsekretær Lord Robertson (dengang britisk forsvarsminister)

– hvorfor får vi ikke dybtgående konfliktjournalistik – men bare overfladisk krigsreportage – f.eks. om hvorvidt der overhovedet fandtes et etnisk had i Makedonien, der var stærkt nok til at udløse en krig, før de vestlige magter begyndte at blande sig i Makedoniens indre anliggender

– historien om, hvorfor en af de bedste missioner i FNs historie – UNPREDEP – blev tvunget ud af Makedonien i 1999 for at tillade NATOs (mis)brug af landet til sine egne “fredelige” formål

– hvorfor er Hans Hækkerup, som FN-ansat højeste myndighed (“statsminister” i Kosovo, ikke blevet spurgt hvorfor de 46,000 NATO/KFOR soldater i Kosova ikke afvæbnede KLA/UCK, selvom det blev erklæret officielt i efteråret 1999, at de var afvæbnet og erklæret illegale

– hvad mener europæiske politikere egentlig om den kendsgerning, at Ohrid “freds”aftalen af 13. august i år er helt ensidig og ikke kræver hverken garantier eller forpligtelser af albanerne (bortset fra en frivillig aflevering af nogle våben) og kun belønner de albanske ekstremister, som har det fulde og hele ansvar for at det der var en konflikt eller meningsforskel nu er en krig

– hvordan man kan forvente en forbedret menneskerettighedssituation efter KLA/NLA/UCKs drab, etnisk rensede landsbyer og med leder der i måneder nægter at mødes med pressen indtil den politiske leder pludselig foran kameraerne er klærer sig for fred under NATOs, USAs, EUs og det albanske flag

-hvorfor KLA/NLA/UCK har fået lov til at begå 2 internationale agressioner, en ind i det sydlige Serbien og en ind i Makedonien og er blevet kaldt “bevæbnede skurke” af NATO og EU, samtidig med at de har faktisk vestlig støtte og har været forhandlingspartner for NATO og tilbydes amnesti

– hvorfor NATO, EU, USA har arbejdet sammen om at forhindre den makedonske stat i dens ret til selvforsvar – i fuld overensstemmelse med FNs artikel 51 – ved at true med at holde økonomisk hjælp tilbage, hvis den slog til i “umådeholden grad” når KLA/NLA/UCK besatte område for område

– den kendsgerning, at Makedonien aldrig fik nogen kompensation for at acceptere 10 års vestlige sanktioner mod sin væsentligste handelspartner, Jugoslavien, ligesom det aldrig fik kompensation for, at NATO lavede Makedonien om til en kombineret flygtningelejr og militærbase

– hvorfor KLA/NLA/UCKs ledelse ikke er arresteret af NATO og FN for længe siden – de har myndighed til det – og hvorfor man sjældent hører om albanske ledere i forbindelse med Haag-domstolen

– og så er der forholdet mellem visse af de albanske politiske hardliners og handelen med narkotika, kvinder, cigaretter og andre varer på den sorte børs, som forsyner forbrugerne i området, inklusive personellet i internationale missioner, og andre europæiske markeder; det er denne handel, som giver de fleste af de penge, som KLA/NLA/UCK køber våben for

– og hvad med at grave i og skrive om de vestlige landes yderligere (reelle) interesser på Balkan, f.eks. Caucasus’ olie, de geo-strategiske spørgsmål, USAs Bondsteel-base og dens funktion i Kosova, omringningen af Rusland, den voldelige udbredelse af markedsøkonomien, udvidelsen af NATO o.s.v. i stedet for bare at trykke magthavernes noble sniksnak om menneskerettigheder, demokrati, fred og stabilisering

– hvorfor Hans Hækkerup – vor egen forhenværende forsvarsminister der ikke tidligere har haft et internationalt job men var den ansvarlige for vores del af bombningen af Jugoslavien fik et topjob i FN som fredsmægler i Kosovo, og hvorfor det er en dansk general, Gunnar Lange, der leder NATOs “Essential Harvest”-mission, selvom Danmark ikke har en eneste soldat i Makedonien

– hvorfor general Lange kraftigt undervurderer KLA/NLA/UCKs militære styrke og forlanger aflevering af
kun 3,300 våben for at acceptere, at hæren er “afvæbnet” og “opløst”

– hvordan det kan være, at NATO efter 2 dage i Makedonien stiller sig på aggressorens KLA/NLA/UCKs side når det kommer til antal våben i stedet for at slutte op bag landets legitime regering (som vurderer antallet af våben til 60,000)

– årsagen til at general Lange og NATOs talsmand, Daniel Speckard, pludselig igen og igen gentager, at hvis ikke den makedonske regering accepterer, hvad NATO siger og gør, så “er alternativet klart: alternativet er krig” – en argumentation, for hvilken kun 2 betegnelser dækker: usandhed og afpresning

– hvorfor det vesten (både medier og beslutningstagere) som angiveligt interesserer sig så meget for mindretal og flygtninge faktisk intet gør for at hjælpe eller bare være opmærksomme på de 600.000 flygtninge i Jugoslavien, uskyldige almindelige borgere af serbisk afstamning, der er fordrevet fra Kroatien, Bosnien-Herzegovina og Kosovo

– de virkelige årsager til at FN i de sidste 6 måneder ikke har været blandet ind i Makedonien; det er ellers en klassik sikkerhedsrådsopgave og FN er den organisation, der kender landet bedst. Hvorfor er Kofi Annan tavs ? Hvorfor er Makedonien spørgsmålet ikke taget op i FNs Sikkerhedsikkerhedsråd ? Hvorfor har ingen nævnt den ellers helt indlysende ide, at indsætte en FN fredsbevarende mission i Makedonien ?

Hvis de største medier ikke tager spørgsmål/emner som disse op, kan vi så virkelig sige at de er frie ?

Eller skal vi snarere se dem som indblandet i magtpolitik, servile og politisk korrekte ?

Opretholder de vestlige medier deres integritet og deres evne til kritisk undersøgelse, når deres egne regeringer går ud for at lave fred, men faktisk laver krig ?

Betyder “frie medier” at man har friheden til at formidle virkeligheden så ensidigt man ønsker – eller som man rådes til af magtfulde kredse ?

Det sædvanlige argument er, at der er individuelle journalister, reportere, lederskribenter og redaktører, som faktisk tager den slags op. Det er sandt. Men desværre forbliver de en forsvindende minoritet i randen af det almindelige mediebillede som er grundlaget for de fleste borgeres meningsdannelse.