SPAR – Silk Peace Art Road – New TFF cooperative project

I assume that most readers here know me as a peace and conflict researcher and as co-founder and director of the Transnational Foundation for Peace and Future Research, TFF.

However, since 2009, I’ve also worked as an art photographer, done projects, and arranged almost 30 exhibitions in my studio here in Lund, Sweden. See more on Oberg PhotoGraphics.

I grew up with contemporary art; it’s always been an essential, joyful interest of mine. And in 2002-2003, I found out that I could reach people not only with texts but also with images.

Back then, I went on fact-finding in Iraq and interviewed some 160 people at all levels and also took photos with an early digital low-resolution camera – of people, cafées, nature, streets, children, cultural places, museums and… life in general, nothing special. It was merely snapshots made between meetings in an otherwise quite tight meeting schedule.

Upon my return home, I wrote extensively about what I had heard and seen and I included some of the photos. You may see some of both here on TFF’s homepage at the time as well as all the articles TFF Associates and I published 2002-2005. In 2004, I published the book “Predictable Fiasco” about the West’s invasion and war (in Danish).

To my surprise, there were more people around the world who reacted to my photos than to my texts. I remember that the most frequent type of comment was something like this:

“The images we have seen about Iraq are almost all photos of Saddam with different hats, shooting in the air or watching a military parade. Your pictures show the people, the children, culture and daily life in a way that opened my eyes to the richness of Iraq and also revealed to me that a special negative type of pictures is disseminated as part of preparations/demonisation prior to actual US warfare…”

Several people who commented actually pointed out that the Iraqis had mild eyes. Whether that is true or not is not the point – but people who deserve to be killed or harmed cannot be presented as having mild eyes. Saddam was an evil man with hard eyes and so, the inference was that so were all 21 million Iraqis.

Now, that opened my eyes. I had spent my professional life reading and writing academic texts – and teaching courses based on text. I had never used images.

Boy In Baghdad 2003 © Jan Oberg

Add to that that twenty years ago was about the time that all kinds of images broke through all over the world, not the least thanks to computers, digital cameras and mobile phones. And today, whether we like it or not, we live in a world in which images – still as well as videos – are of tremendous importance. And, as it seems, everyone has become a photographer.

From there, I began to think deeper about a peculiar part of reality and the creation of world perceptions that people live with: the world – the real world as well as that of entertainment – is full of images of violence while nobody seems to ask: What would images of peace be like?

These many years later, I cannot tell what I believe an image of peace looks like. But I know that the images of war and violence, while certainly depicting an important part of human reality, don’t tell the whole story, that the incredible dominance of such images everywhere is unhealthy and that it requires much more thinking and creativity to create a picture of peace (in a broad sense) than shooting photos in a war zone.

In addition, there is enough doom and gloom around us. Much too much!

In 2018, I travelled around China for about 40 days without prior plans – able to stop where I wanted to dwell for a while. I met wonderful hospitable people everywhere and took photos; actually some 6000.

I had visited China in 1983 as a member of a Danish cultural delegation. That gave me the gift of comparison. I could see the tremendous positive change – economic, social, cultural, education-wise, etc – that had taken place in just 35 years.

It so happened that I had been invited by the European Cultural Center (ECC) in Venice, Italy, in 2016 to exhibit some photos at its “Personal Structures” series of exhibitions with artists from all over the world. So upon my return home, I began working on what became a large multi-media four-panel installation inspired by the China-initiated Belt & Road Initiative in 2013.

It was shown over 6 months in 2019 in the ECC’s “Personal Structures – Identities” exhibition as part of the Venice Art Biennale, the world’s most important venue for contemporary art.

SPAR stood in Palazzo Mora and was seen by 300,000 people from all over the world. And it created a lot of dialogue about how the world is changing. I personally talked with about 1,500 visitors from all corners of the world and listened to their views of their own society and culture and that of others – as well as to their fears, their hopes and their visions.

Recently, the board of TFF decided to make SPAR a cooperative project between TFF and Oberg PhotoGraphics. We now work with text and with art as equal media in our struggle to promote the UN Charter’s extremely important norm that “peace shall be established by peaceful means” (Article 1).

In 2019, everything was ready for the SPAR installation to go to China, but then came the COVID-19 pandemic. In the meantime, I have added two new dimensions to the original installation: 10 small mixed-media paintings and some 50 photographic prints.

The ambitious plan is to find partners in China, get the whole work over to China, have it touring around there in 2024 and perhaps 2025, being shown at different galleries, museums, art venues, institutions, etc. – and then have it travelling and shown in some of the capitals of countries party to the Belt & Road Initiative and, finally, come back to Europe.

During that process, it will be a) exhibited, b) new works will be co-created with Chinese and other artists and be added, and – hopefully – c) stimulate some fascinating intercultural dialogues about the world’s future.

TFF and I want to sow more and different seeds for better mutual understanding. And for peace – which is always a win-win phenomenon – in times when the West is busy demonising China and laying the groundwork for an ongoing Cold – if not Warm – war with China which will be a lose-lose for all.

To be anti-war and armament is indeed noble and necessary, but it is not enough. We must work for peace with a vision, be pro-peace and thereby show alternatives to militarism and prevent the next wars…

That’s what SPAR is about!

Here is the main place where you can read much more about the SPAR – Silk Peace Art Road – project and explore the many works created so far. And support it if you like its idea and vision.

The official SPAR Poster – 2023

Peace & future researcher + ‌Art Photographer

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Jan Oberg May 15, 2026 Go to this Fox News page and scroll the whole way down: President Donald Trump tells the world that his meeting with President Xi Jinping yielded a lot of very concrete political and economic results – of course, only where the Chinese side, according to him, agreed with him. He does not mention the Taiwan issue, but Secretary of State, Marco Rubio, says that it did not feature prominently in their talks and that the US policy on Taiwan has not changed. Then go to China Daily – or Global Times – and you will see that for the Chinese it is framework, principles, structure of cooperation etc. that matters – all embedded in the overall idea of “constructive bilateral relationship of strategic stability.” Nowhere is any concrete agreement or deal – all that Trump refers to – mentioned. At the general level, this gives you insights into the very different social...
Lena Petrova of “World Affairs In Context” with more than half a million subscribers on YouTube wanted to explore what a peace researcher like me has to say about, among other things, the First and the Second Cold War and why eethics has disappeared from politics. I am particularly happy about this conversation that also yielded an amazing number of very appreciative comments on YouTube. No doubt, people are longing for alternatives, including peace perspectives.
The MIMAC – Military-Industrial-Media-Academic Complex – drives the world’s rampant militarism and wars without end. Here is a short reflection of how it works against all interests of humanity. #5 deals with why there is no real enemy or threat images/analysis. It’s all ex-post constructions. And, btw, theTFF Peace Pulse is now on Rumble.

Recent Articles

Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...

TFF on Substack

Discover more from TFF Transnational Foundation & Jan Oberg.

Most Popular

Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Read More
Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Konflikthåndtering – den ny kolde krig Det internationale såkaldte “samfund” er tilstede som fredsskabere i snart sagt hver eneste konflikt og krig med sine diplomater, soldater, genopbygningshjælp, monitorer, jurister, ambassadører, fredsbevarere, mæglere, politi, eksperter, forhandlere og med agenter, satelliter, hangarfartøjer og kampfly på alert. Fredsforstyrrende fraktioner skal bringes til det berømte forhandlingsbord omkring hvilket de under det internationale samfunds pres skal sige ja til fredsplaner, Den generelle, tidstypiske mediedækning af politiske konflikter og krige befæster mere eller mindre bevidst to dybt misvisende, men funktionelle, opfattelser. (A) Konflikter handler om gode versus mindre gode aktører og konfliktløsning er følgelig et spørgsmål om at straffe de onde og belønne de gode, ofrene. (B) Verden er opdelt i to parter, ja der er to verdener: På den ene side er der "fredsforstyrrerne" – slyngelstater, hitleristiske diktatorer, forfejlede stater, primitive og onde aktører, terrorister, folk der ikke forstår andet end store bogstaver og bomber...
Försoningens tid Att förlåta någon innebär att man accepterar den som handlat felaktigt och som ångrar det. Försoning är ett klarläggande och en accept av det som hänt, ett viljesmässigt beslut om att komma vidare och se framåt. Vi kan förlåta en annan människa hans eller hennes gärningar och därmed erbjuda en ny start. Vi försonas med fakta och med den skyldige och eventuellt också med att vi själva kan ha varit en medverkande orsak till att det gick som det gick. Förlåtelse och försoning handlar emellertid inte om att glömma. Ett par av mina kväkarvänner miste för några år sedan sin son och blivande svärdotter i en bilolycka, ett resultat av en annan bilists helt oansvariga manöver. Det var viktigt för dem att träffa den människa som förvållat dem så stor smärta. Straffet i sig var inte viktigt för dem utan de sade till honom: "vi kan förlåta Dig...
Ett expanderande NATO är konfliktbevarande Nato expanderar i en värld där de samlade militärutgifterna motsvarar årsinkomsten för jordens 49 procent fattigaste, skriver fredsforskaren Jan Øberg. Satsningen på Nato:s utvidgning går ut på att kämpa mot fiktiva hot och skapar exakt det man säger sig vilja undvika, ekonomisk kris, instabilitet och nya hot. Nato expanderar. De globala militära utgifterna har årligen fallit med några få procent. Men den nya teknologins slagkraft ökar. Kärnvapenindustrins forskare hotas inte av arbetslöshet. Enbart USA har en militär budget på drygt 250 miljarder dollar och världens samlade militärutgifter motsvarar årsinkomsten för de 49 procent fattigaste på klotet. Tyskland expanderar. En gång i tiden förstod man att ett förenat Tyskland måste vara neutralt. Men Gorbatjov, som gav Sovjetunionens och Warszawapaktens upplösning till Västvärlden i tron att han skulle få någonting i gengäld, serverade också ett förenat Tyskland till Nato på en silverbricka. Delvis kärnvapen-nedrustning följde liksom ryska...