April 2007

Academics as scholars, teachers and public intellectuals April 30, 2007 Richard Falk The thoughtless who never doubtMeet the thoughtful who never act.Bertold Brecht, “In Praise of Doubt”We humanize what is going on in the world and in ourselvesonly by speaking of it,and in the course of speakingwe learn to be human.Hannah Arendt, Men in Dark Times, 1968 Thinking and Speaking in Dark Times These two inscriptions express the animating assumptions that express my views on responsible scholarship. The first assumption affirms the tension between unreflective certainty and paralyzing thoughtfulness. It recalls the famous Yeats’ line, “The best lack all conviction while the worst are full of passionate intensity.” Both poetic formulations capture the dominant mood in American university life during the early part of the 21st century. It is an atmosphere that does not encourage ‘responsible scholarship’ that is sensitive and responsive to the challenge of ‘dark times.’ Embarking on...

Fred er at sikre udvikling og udvikle sikkerhed med ikkevold og mangfoldighed Individer så vel som samfund behøver mange ting men to er basale og universelle. Udvikling betyder en kontinuerlig modning, højere niveauer for at leve og være, tilfredsstillelse af mikro/basale behov (som f.eks. mad og vand), meso/højere behov (f.eks. fællesskab, værdighed, psyko-socialt helbred) og makro/højeste behov (ex. spiritualitet, kærlighed, selvudvikling og andre former for realisering, universelt fællesskab.) Nogle – som psykologen Abraham Maslow – argumenterer for at menneskelige og sociale behov er organiseret hierarkisk, altså at vi mennesker først må have de grundlæggende behov tilfredsstillet, før vi kan stige opad. Men mennesker i dyb krise har historien igennem leveret beviser på at højere ikke-materielle behov og niveauer af eksistens hjalp dem til at overleve, f.eks. troen på en Gud og håbet om medmenneskers solidaritet. Kunsthistorien er fyldt med personligheder hvis ’lavere’ behov ikke blev dækket, men de berigede alligevel verden med...

Af Jan Øberg Kommentarer direkte tiloberg@transnational.org Englands og Irans farlige ordleg10. april 2007 Mediekrigen omkring de 15 tilfangetagne engelske flådefolk bliver stadigt mere skinger. Den indgår i den større konflikt mellem Iran, der ønsker at udøve sin soleklare ret til at udvikle kærnekraft, og ledende vestlige politikeres – befolkningerne i vore demokratier har ingen indflydelse – hysteri og hykleri.FN’s Sikkerhedsråd – med en permanent majoritet af Englands venner – udtaler at Iran skal løslade ”sejlerne.” Utænkeligt at det skulle give England en reprimande for overhovedet at befinde sig dér gennem sin folkeretsstridige besættelse af Irak. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon ”udtrykker ønske om at se en hurtig løsning på dette problem.”Skal vi mon opleve stor- eller atomkrig krig fordi nogle få mænd og én kvinde skæbnesvangert kombinerer konfliktanalfabetisme med magtsprog? Hvorfor påpeger FN ikke omgående at der findes en folkeretslig procedure til hindring af at den slags situationer løber af sporet?Haag-konventionerne fra...