Vi får stadigt større enheder, mere komplekse problemer og kortere tid til at tage beslutninger, hvis konsekvenser tenderer at vokse mod uoverskuelighed. Når det går sådan mister vi opmærksomheden på og følelsen af sammenhæng. Noget vitalt afvikles under “udviklingen,” verdensbilleder krakellerer. Der hersker en afgrundsdyb modsætning mellem kærnevåbnene på den ene side og menneskerettighederne på den anden, men vi ser den ikke. 50-året for FN’s Universale Erklæring om Menneskerettigheder er netop blevet fejret, men hverken medier, regeringer, skoler, folkelige bevægelser, debattører eller humanister påpegede deres modsigelsestyngede sammenhæng. Retten til udvikling er essentiel, retten til liv fundamental. Der er bare to ting, der står i vejen herfor, nemlig a) den omstændighed at Vestverden styrer og er afhængig af én eneste “globaliserende” økonomi, der systematisk undergraver hundreder af millioners helt grundlæggende rettigheder, f.eks. retten til frit at søge og vælge et arbejde. Og b) militarisme og især nuklearisme, kærnevåbnene og mange andre...