Skab Dit eget billede af verden!

Skab Dit eget billede af verden!




Engang troede jeg at “globalisering” medførte at vi fik muligheder for at begribe hele det fascinerende, mangfoldige verdenssamfund og tænke på dets vé og vel, når vi selv traf beslutninger. Sådan blev det ikke.

Kapitalismen er i realiteten det eneste, der globaliseres. Der skal – siger mennesker med hang til det totalitære – kun være ét økonomisk system, én måde at tænke om udvinding, produktion, forbrug og affaldshåndtering. (De to bedste bøger lige nu om dette er forresten William Greiders "One World, Ready or Not. The Manic Logic of Capitalism" samt Hans-Peter Martin og Harald Schumans "Globaliserings-fällan. Angreppet på demokrati och välfärd").

De almenpolitiske og sikkerhedspolitiske dimensioner af globaliseringen sidder fast i en kombination af – mere eller mindre – nationalistisk statslig "Realpolitik" og amerikaniseret junglelov, dvs. selektiv folkeret. Og den kulturelle dimension karakteriseres ved det rædselsfulde tanke at de(t) fremmede altid skal behandles som problemer, ikke som en berigelse, ikke som en chance for at lære noget om andre kulturer og dermed om os selv. Hvor ringe det står til, udover den allesteds-nærværende tendentielle racisme, spejles i at en så banal tese som Samuel Huntingtons om "civilisationers sammenstød" allevegne citeres som en bibel.

De fleste mennesker kan ikke selv rejse ud og danne sig en opfattelse om begivenhederne. Deres forståelse af og mening om verden får de fra medier, der skal leve af at sælge varen nyheder – og så naturligvis af kyndige korrespondenter og kommentatorer som ved denne avis. Der findes naturligvis nyhedsbureauer i alle lande, men mindst 90% af det der finder vej til udenrigsredaktionerne på dagblade, radio og tv stammer fra Reuters, AP, UPI, AFP og CNN. Og fra "toneangivende" dagblade og tv-stationer.

Tiden karakteriseres ved at udenrigs- eller "verdensstoffet" blir mindre (snart helt væk i tabloiderne), mens underholdning og sport bare vokser. En nyankommet Marskvinde måtte ved at studere aviser, radio og tv få det intryk at vi Jordboere mener at sporten er det væsentligste i livet, for ingen anden menneskelig foreteelse får så megen spalteplads.

Ifølge en analyse af Garrick Utley i "Foreign Affairs" i april er amerikanske netværksmediers som ABCs og NBCs udenrigsdækning regnet i minutter med 50-60% siden 1989. Årsag: der er ikke længere en klar fjende og trussel omkring hvilken verdensbilledet kan struktureres. Med med voksende sociale og økonomiske problemer på hjemmefronten i vor såkaldte krisetid interesserer folk sig mindre for den store verden.

Jeg formoder der også må være tale om en afmatning – en psykisk følelsesløshed – overfor gentagne rapporter om sult, nød, krig, voksende indkomstforskelle, miljøødelæggelse og flygtningestrøamme. Disse "nyheder" svæver jo nemlig, når de overhovedet kommer op, frit i luften fra den vellykkede globalisering af den direkte materielle produktion, management, investeringer, lån, kreditter, profitter. Som om disse ting ikke hang sammen i virkelighedens verden!

Det er der meget enkle grunde til at de ikke gør i mediernes verden. Globaliseringens hovedaktører, de multinationale koncerner, sidder på en voksende del af medieverdenen. De bestemmer hvad vi skal vide om deres globaliserede verden og hvad vi ikke skal vide.

NBCs hvis moderselskab hedder General Electric, er for nylig blevet slået sammen med computergiganten Microsoft. Såvel General Electric, der også er central i USA militærindutrielle kompleks, som Microsoft har markedsinteresser i mange lande rundt om i verden. Hvordan påvirker det mon NBCs rapportering? Den ekspansive Fox News Channel kontrolleres af mediemogulen Rupert Murdoch, som for eksempel i 1993 købte Hong Kongs Star TV-station, men droppede at vise BBC World på den, fordi Peking ikke kunne acceptere BBC. Og underholdningsgiganten Disney ejer ABC…

Infotainment er en realitet. Politisk ukorrekt rapportage og nyheden, der ikke passer med den for øjeblikket etablerede sandhed, får stadigt mindre spillerum.

Således blir mediebilledet af verden redaktionelt mindre omfattende, snævrere i perspektiv og stadigt mere homogent. Læs en dag udenrigssiderne i de største aviser, lyt til radioavisen, timenyhederne og se diverse fjernsynskanalers nyheder, inklusive satellitkanalernes, fra den store verden. Globalisering betyder voksende kvantitet, forenkling og snæversyn.

Da vi havde ét tv og et radioprogram skulle der være alsighed. Nu kan den enkelte kanal være så ensidig den lyster, og følge andres ensighed. Der er kun ét alternativ til dét: skab Dit eget billede af verdens gang!

Det gør jeg på Internet ved at besøge ovenstående bureauer og netværksstationer og bruge mindst ligeså megen tid på de alternative dertil. OneWorld er nok er den mest omfattende og globalt relevante af dem alle og har små 2 millioner besøg per måned (http://www.oneworld.org). Den er paraplyorganisation for godt 120 organisationer for menneskerettigheder, retfærd, holdbar udvikling, miljø, kvinder etc.

Under OneWorld ligger også Gemini (http://www.oneworld.org/gemini), med research, baggrund og et netværk af fremragende kommentatorer. Og der er bureauet, der specialiserer sig på Tredje Verdens-perspektiv, International Press Service, IPS, (http://www.ips.org). Press of the World sætter fokus på Centraleuropa, Rusland og Kina (http://www.pressoftheworld.com). For at holde sig ajour med f.eks. Østeuropa kan man prøve Radio Free Europe (http://www.rferl.org/newsline) og Omri (http://www.omri.cz).

Leder man efter lænker til fredsforskning, alternativ sikkerhedspolitik, konfliktløsning, ikkevold, eller Balkan er der en del på TFF (http://www. transnational.org), som jeg selv har en finger med i. På næsten alle disse steder findes der lænker til bureauer og informationsservice ved kilderne. Det må da være bedre også at se hvad serber, muslimer og kroater selv siger om situationen end at forlade sig helt på et vestligt nyhedsbureaus filtrering og tolkning og derpå en dansk redaktions redigering.

Besøg verden – i virkeligheden eller på Internet! Jeg advokerer ikke at man kun skal surfe på alternativerne eller holde op med at læse bøger. Man skal gøre både/og og opleve mangfoldigheden. Skab dit eget billede. Det blir med garanti rigere – og besværligere at ta stilling til! – end den homogeniserede, kommercielle strøm, der dagligt vasker vore hjerner og følelser.

Mangfoldig må verden endnu være. Og den er det.

25 Augusti 1997

© Jan Øberg

Share

Related Posts

Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Konflikthåndtering – den ny kolde krig Det internationale såkaldte “samfund” er tilstede som fredsskabere i snart sagt hver eneste konflikt og krig med sine diplomater, soldater, genopbygningshjælp, monitorer, jurister, ambassadører, fredsbevarere, mæglere, politi, eksperter, forhandlere og med agenter, satelliter, hangarfartøjer og kampfly på alert. Fredsforstyrrende fraktioner skal bringes til det berømte forhandlingsbord omkring hvilket de under det internationale samfunds pres skal sige ja til fredsplaner, Den generelle, tidstypiske mediedækning af politiske konflikter og krige befæster mere eller mindre bevidst to dybt misvisende, men funktionelle, opfattelser. (A) Konflikter handler om gode versus mindre gode aktører og konfliktløsning er følgelig et spørgsmål om at straffe de onde og belønne de gode, ofrene. (B) Verden er opdelt i to parter, ja der er to verdener: På den ene side er der "fredsforstyrrerne" – slyngelstater, hitleristiske diktatorer, forfejlede stater, primitive og onde aktører, terrorister, folk der ikke forstår andet end store bogstaver og bomber...
Försoningens tid Att förlåta någon innebär att man accepterar den som handlat felaktigt och som ångrar det. Försoning är ett klarläggande och en accept av det som hänt, ett viljesmässigt beslut om att komma vidare och se framåt. Vi kan förlåta en annan människa hans eller hennes gärningar och därmed erbjuda en ny start. Vi försonas med fakta och med den skyldige och eventuellt också med att vi själva kan ha varit en medverkande orsak till att det gick som det gick. Förlåtelse och försoning handlar emellertid inte om att glömma. Ett par av mina kväkarvänner miste för några år sedan sin son och blivande svärdotter i en bilolycka, ett resultat av en annan bilists helt oansvariga manöver. Det var viktigt för dem att träffa den människa som förvållat dem så stor smärta. Straffet i sig var inte viktigt för dem utan de sade till honom: "vi kan förlåta Dig...

Recent Articles

Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Konflikthåndtering – den ny kolde krig Det internationale såkaldte “samfund” er tilstede som fredsskabere i snart sagt hver eneste konflikt og krig med sine diplomater, soldater, genopbygningshjælp, monitorer, jurister, ambassadører, fredsbevarere, mæglere, politi, eksperter, forhandlere og med agenter, satelliter, hangarfartøjer og kampfly på alert. Fredsforstyrrende fraktioner skal bringes til det berømte forhandlingsbord omkring hvilket de under det internationale samfunds pres skal sige ja til fredsplaner, Den generelle, tidstypiske mediedækning af politiske konflikter og krige befæster mere eller mindre bevidst to dybt misvisende, men funktionelle, opfattelser. (A) Konflikter handler om gode versus mindre gode aktører og konfliktløsning er følgelig et spørgsmål om at straffe de onde og belønne de gode, ofrene. (B) Verden er opdelt i to parter, ja der er to verdener: På den ene side er der "fredsforstyrrerne" – slyngelstater, hitleristiske diktatorer, forfejlede stater, primitive og onde aktører, terrorister, folk der ikke forstår andet end store bogstaver og bomber...
Försoningens tid Att förlåta någon innebär att man accepterar den som handlat felaktigt och som ångrar det. Försoning är ett klarläggande och en accept av det som hänt, ett viljesmässigt beslut om att komma vidare och se framåt. Vi kan förlåta en annan människa hans eller hennes gärningar och därmed erbjuda en ny start. Vi försonas med fakta och med den skyldige och eventuellt också med att vi själva kan ha varit en medverkande orsak till att det gick som det gick. Förlåtelse och försoning handlar emellertid inte om att glömma. Ett par av mina kväkarvänner miste för några år sedan sin son och blivande svärdotter i en bilolycka, ett resultat av en annan bilists helt oansvariga manöver. Det var viktigt för dem att träffa den människa som förvållat dem så stor smärta. Straffet i sig var inte viktigt för dem utan de sade till honom: "vi kan förlåta Dig...

TFF on Substack

Discover more from TFF Transnational Foundation & Jan Oberg.

Most Popular

Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Konflikthåndtering – den ny kolde krig Det internationale såkaldte “samfund” er tilstede som fredsskabere i snart sagt hver eneste konflikt og krig med sine diplomater, soldater, genopbygningshjælp, monitorer, jurister, ambassadører, fredsbevarere, mæglere, politi, eksperter, forhandlere og med agenter, satelliter, hangarfartøjer og kampfly på alert. Fredsforstyrrende fraktioner skal bringes til det berømte forhandlingsbord omkring hvilket de under det internationale samfunds pres skal sige ja til fredsplaner, Den generelle, tidstypiske mediedækning af politiske konflikter og krige befæster mere eller mindre bevidst to dybt misvisende, men funktionelle, opfattelser. (A) Konflikter handler om gode versus mindre gode aktører og konfliktløsning er følgelig et spørgsmål om at straffe de onde og belønne de gode, ofrene. (B) Verden er opdelt i to parter, ja der er to verdener: På den ene side er der "fredsforstyrrerne" – slyngelstater, hitleristiske diktatorer, forfejlede stater, primitive og onde aktører, terrorister, folk der ikke forstår andet end store bogstaver og bomber...
Försoningens tid Att förlåta någon innebär att man accepterar den som handlat felaktigt och som ångrar det. Försoning är ett klarläggande och en accept av det som hänt, ett viljesmässigt beslut om att komma vidare och se framåt. Vi kan förlåta en annan människa hans eller hennes gärningar och därmed erbjuda en ny start. Vi försonas med fakta och med den skyldige och eventuellt också med att vi själva kan ha varit en medverkande orsak till att det gick som det gick. Förlåtelse och försoning handlar emellertid inte om att glömma. Ett par av mina kväkarvänner miste för några år sedan sin son och blivande svärdotter i en bilolycka, ett resultat av en annan bilists helt oansvariga manöver. Det var viktigt för dem att träffa den människa som förvållat dem så stor smärta. Straffet i sig var inte viktigt för dem utan de sade till honom: "vi kan förlåta Dig...
Read More
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Konflikthåndtering – den ny kolde krig Det internationale såkaldte “samfund” er tilstede som fredsskabere i snart sagt hver eneste konflikt og krig med sine diplomater, soldater, genopbygningshjælp, monitorer, jurister, ambassadører, fredsbevarere, mæglere, politi, eksperter, forhandlere og med agenter, satelliter, hangarfartøjer og kampfly på alert. Fredsforstyrrende fraktioner skal bringes til det berømte forhandlingsbord omkring hvilket de under det internationale samfunds pres skal sige ja til fredsplaner, Den generelle, tidstypiske mediedækning af politiske konflikter og krige befæster mere eller mindre bevidst to dybt misvisende, men funktionelle, opfattelser. (A) Konflikter handler om gode versus mindre gode aktører og konfliktløsning er følgelig et spørgsmål om at straffe de onde og belønne de gode, ofrene. (B) Verden er opdelt i to parter, ja der er to verdener: På den ene side er der "fredsforstyrrerne" – slyngelstater, hitleristiske diktatorer, forfejlede stater, primitive og onde aktører, terrorister, folk der ikke forstår andet end store bogstaver og bomber...
Försoningens tid Att förlåta någon innebär att man accepterar den som handlat felaktigt och som ångrar det. Försoning är ett klarläggande och en accept av det som hänt, ett viljesmässigt beslut om att komma vidare och se framåt. Vi kan förlåta en annan människa hans eller hennes gärningar och därmed erbjuda en ny start. Vi försonas med fakta och med den skyldige och eventuellt också med att vi själva kan ha varit en medverkande orsak till att det gick som det gick. Förlåtelse och försoning handlar emellertid inte om att glömma. Ett par av mina kväkarvänner miste för några år sedan sin son och blivande svärdotter i en bilolycka, ett resultat av en annan bilists helt oansvariga manöver. Det var viktigt för dem att träffa den människa som förvållat dem så stor smärta. Straffet i sig var inte viktigt för dem utan de sade till honom: "vi kan förlåta Dig...
Ett expanderande NATO är konfliktbevarande Nato expanderar i en värld där de samlade militärutgifterna motsvarar årsinkomsten för jordens 49 procent fattigaste, skriver fredsforskaren Jan Øberg. Satsningen på Nato:s utvidgning går ut på att kämpa mot fiktiva hot och skapar exakt det man säger sig vilja undvika, ekonomisk kris, instabilitet och nya hot. Nato expanderar. De globala militära utgifterna har årligen fallit med några få procent. Men den nya teknologins slagkraft ökar. Kärnvapenindustrins forskare hotas inte av arbetslöshet. Enbart USA har en militär budget på drygt 250 miljarder dollar och världens samlade militärutgifter motsvarar årsinkomsten för de 49 procent fattigaste på klotet. Tyskland expanderar. En gång i tiden förstod man att ett förenat Tyskland måste vara neutralt. Men Gorbatjov, som gav Sovjetunionens och Warszawapaktens upplösning till Västvärlden i tron att han skulle få någonting i gengäld, serverade också ett förenat Tyskland till Nato på en silverbricka. Delvis kärnvapen-nedrustning följde liksom ryska...
Ickevåld i Belgrad, men sedan? Demonstrationerna i Belgrad vecka efter vecka innebär att det civila samhället tränger genom med många av icke-våldets klassiska vapen, skriver fredsforskaren Jan Öberg. Svårigheterna är många, men det som händer nu kan ändå visa sig vara början till ett nytänkande utifrån ett nytt folkligt självförtroende. Demonstrationer, musik, gatuteater, appeller, humor, bilkorteger, telefonblockader, internationell sympati, användning av Internet och andra massmedier, tiotusentals uthålliga medborgare – många av ickevåldets klassiska vapen har tagits i bruk. Det är nästan som i Kusturicas film "Underground". Det är första gången sedan inbördeskrigen bröt ut. Serbien, de facto den enda multietniska republiken, blev därmed den första i vilken det civila samhället trängde igenom. Att individer tror på att vad de gör som samhällsmedborgare betyder något, att de tror det spelar en roll, vilken åsikt de har och att de själva kämpar för den och inte bara ber en representant att göra...
Økonomien – en rod til "etniske" konflikter Snart sagt enhver akademisk og massemedial fremstilling om international politik indledes i dag med fire politisk korrekte påstande, nemlig a) den om at vi efter den Kolde Krig næsten ikke har konflikter eller krige mellem stater men kun inden for dem og b) at de i grunden handler om etnicitet, religion, klaner, identitet eller gammelt had. For det tredje c) myten om at de nu kommer "op til overfladen" ved kommunismens sammenbrud og fordi der ikke længere er en Øst- og en Vestblok, der sammen holden orden, samt d) den om at demokratier er fredelige og ikke bekriger hinanden (men nok dem, de definerer som udemokratiske). Jeg siger politisk korrekte fordi disse mytelignende påstande bevarer og fremmer en forståelse af verden, der befrier Vesten med USA og EU i spidsen for mistanker om at vi kunne være en delårsagen til miséren. Roden til...