Danske regeringer, de flygter fra jeres krige

Regeringen har for nylig fremlagt sin strategi for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik for 2019-2020. Et af hovedpunkterne er ”flygtninge, migration og udvikling”, og selvom regeringen er bekymret for flygtningenes livssituation, fremstår de mest bekymrede over, hvor mange der slår sig ned indenfor den danske grænse.
Desværre er strategien nærig med oplysninger om, hvorfor det er afgørende for Danmarks sikkerhed og udenrigspolitik. Måske er det fordi  bekymringens årsag har lettest ved at være usagt, da det kunne pirke til en fornemmelse af inkompetence og vores allesammens dårlige samvittighed: Vores krige i Mellemøsten og det kaos, som vi har skabt.

Det holder sig ofte på et minimum, når det overhovedet hænder, at danske politikere erkender, at deres gigantiske udenrigspolitiske brølere har konsekvenser som fx, at mennesker flygter fra de krigsramte lande.

Gerne uden nogen form for refleksion eller evaluering, og derfor vender jeg ofte tilbage til det her korte klip fra Folketingssalen den 19. april 2016, hvor daværende Udenrigsminister Kristian Jensen og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen fra SF ser hvidt forskelligt på Irakkrigen:

https://www.facebook.com/stemjacobmark/videos/10153768347663411/

(Kilde: Jakob Mark, SF)

”Operationen i Irak ikke var optimal”.

Det er eftersigende Kristian Jensens kommentar til den krig, som har dræbt i hvert fald 500.000 mennesker og ikke har ført andet med sig end ISIS og ustabilitet kan man kun frembringe en forsigtig erkendelse fra den daværende udenrigsminister, og den er da heller ikke at finde i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

For ganske som man kunne forvente, har regeringen en skeptisk tilgang til mennesker på flugt, men regeringen fremlægger ikke direkte begrundelser for, hvorfor flygtninge indgår i en strategi om sikkerhed og udenrigspolitik.

Regeringen skriver i indledningen af rapporten:

”Takket være en målrettet indsats kommer der færre asylansøgere og irregulære migranter til Europa og Danmark. Men der skal sættes ind mod de grundlæggende årsager til den irregulære migration, ellers vil migrationspresset fra særligt Afrika og Mellemøsten tage til over de kommende årtier.” (side 6).

Regeringen mener, at man skal bekæmpe de grundlæggende årsager til at flygtninge flygter, men bekymringen bunder i det mulige migrationspres på Danmark og ikke umiddelbart i asylansøgerne og de irregulære migranters livssituation.

Men da dette er en sikkerheds- og udenrigspolitisk strategi, kunne det være relevant at spørge: Hvorfor har antallet af flygtninge og asylansøgere betydning for sikkerheden og udenrigspolitikken i Danmark?

Mindre migration, mere sikkerhed

Når man læser regeringens strategi, må man forstå at færre asylansøgere og irregulære migranter, øger sikkerheden i Danmark:

”Regeringen har ført en stram udlændingepolitik, der sammen med en række tiltag bl.a. gennem EU har bidraget til at lette flygtninge- og migrationspresset. Under princippet om “noget for noget” vil regeringen prioritere flere ressourcer til indsatser i transit- og oprindelseslandene, der styrker grænseforvaltningen og øger tilbagetagelsen. Samtidig sættes der ind over for de grundlæggende årsager til irregulær migration. For at undgå, at de voksende afrikanske ungdomsgenerationer ønsker at bevæge sig mod Europa, er der brug for konkrete muligheder og håb om en fremtid i deres egne hjemlande. Muligheder der kun kan skabes gennem økonomisk vækst og jobs, frihandel, frihed og politisk indflydelse.” (side 7).

Grunden til at regeringen vil skabe en bedre tilværelse for den ”afrikanske ungdomsgeneration” er at undgå, at de bevæger sig mod Europa. Regeringen forklarer, at den derfor har ført en stram udlændingepolitik, og fortsat vil gøre det, men tydeliggøre ikke hvorfor det er en udenrigspolitisk og sikkerhedsmæssig udfordring for Danmark.

Skal man forsøge at finde et belæg for den påstand, er det måske pakket lidt ind her:

”Regeringens vision er, at Afrikas unge kvinder og mænd skal kunne se fremtidsmuligheder i deres hjemlande. Det skal dansk udviklingsbistand hjælpe med. Afrikas unge rummer et enormt potentiale. Men hvis der ikke skabes bedre muligheder for uddannelse, beskæftigelse og politisk medbestemmelse, så kan resultatet blive øget ustabilitet, radikalisering og irregulær migration mod Europa.” (side 19).

Denne formulering kunne tyde på at der er en sandsynlighed for at asylansøgere og irregulære migranter vil foretage handlinger på baggrund af ustabilitet og radikalisering, som er til fare for sikkerheden i Danmark.

Det er klart, at antallet af mennesker som bliver smuglet til Danmark og opholder sig ulovligt i landet skal minimeres, men de flygtninge som kommer og søger asyl i Danmark, hvordan udgør de en sikkerhedsrisiko for Danmark?

Er det i kraft af deres traumer fra krig og forfølgelse? Deres kultur eller region?

Er det Europas højre-nationalisme, som vil få mere medvind og dermed splitte EU yderligere?

Med hvilken konkret handling er det, at de mennesker bliver anset som en trussel? Er det fordi man mener at de vil udføre et terrorangreb, begå kriminalitet eller er det den berygtede men abstrakte sammenhængskraft, som vil falde fra hinanden?

Hvorfor flygter I?

Det man kan antage er, at regeringen mener, at jo flere af de hér mennesker, der kommer til landet, jo større er risikoen for, at de udviser en adfærd, som er skadelig for Danmarks sikkerhed.

Regeringen kunne så spørge sig selv, og give os et svar på, hvorfor netop disse mennesker i givet fald vil skade Danmarks sikkerhed?

Forklaringen finder man måske i strategiens afsnit om sikkerhed:

”Terrorisme og ustabilitet.
Trods væsentlige fremskridt i det forgangne år er terrortruslen mod Danmark og Europa stadig alvorlig. Truslen kommer især fra ISIL i Syrien og Irak, men næres også af konflikt og ustabilitet i Mellemøsten, Nordafrika, Afrikas Horn, Sahel, Afghanistan og dele af Sydøstasien. Takket være koalitionens effektive indsats med omfattende danske civile og militære bidrag, er ISIL’s fysiske kontrol med områder i Syrien og Irak ved at være et overstået kapitel. Men ISIL og andre terrororganisationer har fortsat kapacitet til at inspirere, understøtte og planlægge terrorangreb.

Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen mod terrorisme og den ustabilitet, der er med til at danne grobunden for terrorister, både med militære bidrag og i form af samtænkte og forebyggende tiltag inden for rammerne af NATO, FN eller internationale koalitioner.”(side 13).

Terror fordømmer vi alle, men der er en påfaldende sammenhæng mellem de lande, som er roden til terrortruslen, og de lande som flygtningene kommer fra.

Siden 2013 er der uden konkurrence flest mennesker fra Syrien, som har søgt asyl i Danmark. Efterfulgt af Afghanistan, Eritrea og Irak. Med undtagelse af Eritrea er det de samme lande, som regeringen vurderer terrortruslen stammer fra, og Danmark har ført krig i de sidste 16 år.

Krigen i Afghanistan har kostet omkring 31.000 mennesker livet og lagt landet i ruiner, fordi en flok terrorister – de fleste dog fra Saudi Arabien – begik en forfærdelig terrorhandling den 11. september 2001.

Mindre end en måned efter, den 7. oktober 2001, marcherede amerikanske tropper ind i landet. Danmark fulgte med og har været der lige siden.

I Irak blev mindst 500.000 mennesker dræbt, fordi man mente, at Saddam Hussein havde atomvåben. Det er der efterhånden enighed om var løse påstande, men diktatoren blev dræbt og store dele af landet blev overtaget af ISIL, som også gik ind i Syrien, hvor Danmark også har været engageret. Den har dræbt 350.000 mennesker og fortsat udkæmpes.

Pointen er, at det er de lande, vi har ført krig i, hvis befolkninger har måttet forlade hus og hjem og begive sig til Europa for at bede om hjælp. De flygter fra de – umulige – vilkår, vi har været med til at skabe.

Hvorfor er der specielt i 2014-2016 en voldsom stigning i antallet af asylansøgere fra Mellemøsten?

Det ved regeringen sandsynligvis godt, og måske de derfor ryster dens medlemmer i bukserne over, at de her mennesker kunne have en grund til at hade Europa, fordi vi har medansvar for, at de må flygte fra deres hjem.

Dermed ikke sagt, at de samfund var rare bo i inden disse krige, men de boede der dog og flere har i hvert fald valgt at flygte derfra til Europa på grund af krigene og ødelæggelserne af fysiske strukturer og livsmuligheder.

Krig, fattigdom, sult – og miljøproblemerne

Overordnet handler regeringens sikkerhedspolitik på flygtninge- og migrationsområdet om at begrænse tilstrømningen til Europa, men primært i Danmark. Det er Danmarks sikkerhed og ikke flygtningenes sikkerhed, man kerer sig om – nu.

Det er muligt, at man regnet på, at det er en økonomisk udfordring at modtage mange flygtninge, men man mangler at spørge sig selv om, hvorfor flygter de her mennesker fra krig, fattigdom, sult, nød og elendighed til Europa.

Den analyse fremlægger regeringen ikke. Man konstaterer blot, at der i Afrika er fattigdom, og de ikke kan finde arbejde. Men det holder jo ikke en meter.

Det kan godt være, at det ikke sner så meget i Danmark om vinteren, og orkanerne Egon og Bodil rusker i træerne udenfor, men det er i Afrika, at de mærker klimaforandringernes konsekvenser. Vandstanden og temperaturen stiger på et kontinent, der i forvejen har halset efter resten af verden i årevis.

Hvis man ser på, hvor meget CO2 der bliver udledt per land eller per forbruger i landet, er det ikke Afrika, som er skyld i klimaforandringerne. Selvom der eksisterer politikere som Nye Borgerliges formand Pernille Vermund, der mener at jo højere velstand i et land, desto mindre CO2 udleder det.

Det er med andre ord de højt velstående lande, som flygtningene søger imod, der har været med til at skabe de hårde kår for Afrikas befolkninger.

Og det er først, når de truer med at sejle herop, at vi sætter alle sejl ind. Dog uden at lave en ordentlig årsagsaalyse, eller diagnose.

Nu står de nødsaget til at forlade landet for at overleve, og så reagerer vi med det samme.

Er det mon for vise dem vores medmenneskelighed og give dem en meget nødvendig hjælp dem at vi ”hjælper mest i nærområderne”, eller er det af hensyn til os selv, vore penge og vores sikkerhed?

Udenrigsministeriet burde fyre sig selv

Det man – ubegribeligt nok – ofte glemmer er, at flygtninge flygter, og at Danmark per lovgivningen skal tage imod flygtninge i henhold til Udlændingelovens § 7, stk. 1 og Flygtningekonventionens artikel 1 litra A nr. 2:

”…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse…” (Den internationale flygtningekonvention fra 1951 kan du læse om hér).

Hvor mange europæiske statsborgere, herunder jurister og politikere, har prøvet at flygte fra sit hjemland?

Vi kender kun til vore egne levevilkår, som vi nægter at dele med de mennesker hvis levebetingelser, vi ikke ville kunne overleve med i bare en uge.

Nu sender regeringen mere u-landsbistand, hvilket er godt, men det er reparationsarbejde på årtiers forsømmelse.

Og de er i høj grad skabt af et militærindustrielt kompleks i NATO-landene, også Danmark, som har fodret sin egen grådige mund og taget luns efter luns i Mellemøsten – hver gang med en katatrofe som eneste følge!

Og der findes skam stadig mennesker i Vesten, som undrer sig over, at Vestens bestræbelse på at blive rigere har gjort andre af verdens regioner fattigere.

Så hvorfor er migration og asylansøgere en trussel for Danmark?

Kunne det være fordi Danmark sammen Europa og USA har haft en adfærd, som har kostet menneskeskæbner, ødelagt samfund, kulturer og lande, og nu tænker man: Av, hvad hvis de her mennesker er blevet rigtig vrede på os og har lyst til at få hævn engang i fremtiden?

Men vi ligger vel, som vi har redt? Og lige siden 9/11 2001 – i hele 17 år – har det også været politisk ukorrekt at stille spørgsmålet: Hvorfor findes der terrorisme og hvad får mennesker til at blive terrorister?

Jeg tvivler stærkt på at udenrigsministre og deres embedsmænd har siddet i ministeriet, haft informerede dialoger og lavet analyser af, hvorfor asylansøgere og migranter er en sikkerhedsmæssig udfordring for Danmark.

Jeg mener, hvem har lyst til at skrive sin egen fyringseddel?


Warning: Array to string conversion in /home/u133848308/domains/sandbox-alot.com/public_html/transnational/wp-content/plugins/elementor/core/dynamic-tags/manager.php on line 66

Warning: Array to string conversion in /home/u133848308/domains/sandbox-alot.com/public_html/transnational/wp-content/plugins/elementor/core/dynamic-tags/manager.php on line 66

Warning: Array to string conversion in /home/u133848308/domains/sandbox-alot.com/public_html/transnational/wp-content/plugins/elementor/core/dynamic-tags/manager.php on line 66

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Related Posts

Drones over Nordic airports. No damage. No trace. No answers. Most assume Russia—but what if that’s not so? Why is there so much we are not told? This article explores the strategic ambiguity behind recent drone incursions and asks: Who else might benefit from sending drones into NATO airspace? From Ukraine’s surprising drone supremacy to Russia’s possible signalling, the silence itself may be the loudest message. These are the kinds of questions decent, intelligent investigative journalists and commentators could easily research. Why don’t they? Did you, dear reader, know or think of this? That the most powerful weapon in today’s conflicts might be the one that leaves no trace – and no answers. Just enough fear to justify the next move? Recently, drones have repeatedly appeared over Nordic airports and near some military facilities. They cause no damage – for which reason the designation “hybrid attack” is misleading but serves a purpose. These...
. It points to the scandalous situation the Trump Regime is now causing in 2025. Re-published on March 30, 2025 With Foreign Minister Jeppe Kofod at the helm, Denmark is now heading for its biggest foreign policy scandal – and that’s saying a lot – since the occupation of Iraq. According to this article on DR.dk, neither the Foreign Policy Committee nor the Greenland Committee has been informed about the US ‘offer you can’t refuse’ to Greenland – as presented by the US ambassador in Copenhagen, Carla Sands, on Altinget.* © Jan Oberg Members of parliament from both SF and the Danish People’s Party call the US announcement ‘reprehensible’ and ‘unheard of.’ Former Foreign Minister Martin Lidegaard says he has not been informed about it. So either the government has been informed by the US but has kept the negotiations secret, or the US is now in the process of...
Aannguaq Reimer-Johansen/facebook.com has created the popular hat My 20-year-old analysis of the military Igaliku Agreement signed between the US, Denmark and Greenland in 2004. I emphasise Greenland’s role as a leg in the Ballistic Missile Defence (BMD), suggest that it could drive a parallel international peace policy, and I raise the possibility of a future conflict with the US – which is now a fact. Donald Trump was out in 2019 to get Greenland. The Danish PM, Mette Frederiksen, replied that that was an ‘absurd’ proposal. Trump felt hurt and cancelled his planned visit to Denmark; in a follow-up phone conversation, I assume that he scolded her very seriously and I assume that, behind the scenes, this was one of the most serious foreign policy crises Denmark has faced – the alliance relations with the US being sacrosant in that country. They then, according to Trump, reconciled – but what...

Recent Articles

Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...

TFF on Substack

Discover more from TFF Transnational Foundation & Jan Oberg.

Most Popular

Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Read More
Burundi – hopp om fred Burundi, var är det nu det ligger? Det är nånting med Hutsier och Tutuer – eller vad de nu heter – som mördar varandra med machete-knivar, nånting med fattigdom, korruption, militärdiktatur, nöd och elände? Det hopplösa, mörka Afrika i ett bananskal, eller hur? Tja. Jag har precis varit där. Det ligger naturligtvis någonting i det. Och det finns en del orsaker till att vi inte ser mycket om landet i massmedia. En av dem är att det inte försiggår något folkmord just nu, ingen naturkatastrofer, ingen kupp. Det finns ingen misslyckad FN-mission, USA och EU har få intressen, Madeleine Halfbright har inte sagt något om det nyss, NATO:s Solana ser inte bombningar i Burundi som viktiga för firandet av alliansens 50-årsdag i april. För en tid sedan då 50 människor mördades strömmade hundratals journalister med CNN i spetsen till Burundi…men för att snabbt försvinna till Kongo...
Burundi – håb forude Burundi, hvor er det nu det ligger? Det er noget med Hutsier og Tutuer – eller hvad de nu hedder – der laver folkemord med machete-knive på hinanden, noget med fattigdom, korruption, militærdiktatur, nød og elendighed? Det håbløse, mørke Afrika i en bananskal, ikke? Tjah. Jeg har lige været der. Der er selvfølgelig noget om snakken. Der er en del årsager til at man ikke hører særligt meget om livet i dette lille land. En af dem er at der ikke foregår noget folkemord for tiden, ingen naturkatastrofer, intet kup. Der er ingen mislykket FN-mission, USA og EU har ingen interesser, Madeleine Halfbright har ikke sagt noget om det, NATO’s Solana ser ikke bombinger i Burundi som afgørende forud for alliancens 50årsdag. For nogen tid siden da et halvt hundrede mennesker var blevet dræbt valfartede hundreder af journalister med CNN i spidsen dertil . . . men...
Rambouillet (Rambo-Yeah) og Rashid Vi skriver fredag den 19. januar. For få dage siden kom jeg hjem fra små tre uger i Skopje, Beograd og Kosovo. Min analyse og min intuition siger mig dét, jeg ikke vil høre: bombningerne nærmer sig. Det var 34. besøg siden 1991. Jeg er delvist uddannet i Dubrovnik, fra 1974. Jeg kan ikke slippe det. Det er altså også mit land, der atter trues af den kulturkreds, jeg tilhører. Radmila og Peca i Beograd, venner siden 1974, intellektuelle der har valgt ikke at forlade landet og netop har sagt nej til et ophold i udlandet. Datteren Anja på 9 skal vokse op hér. "Jeg rejste ned nu," siger jeg, "fordi der enten ville falde bomber eller blive en eller anden slags ‘forhandling’ og jeg vil være hér hvis I blir bombet, for jeg skammer mig over hvad Danmark og andre lande gør." Hun får tårer...
Konflikthåndtering – den ny kolde krig Det internationale såkaldte “samfund” er tilstede som fredsskabere i snart sagt hver eneste konflikt og krig med sine diplomater, soldater, genopbygningshjælp, monitorer, jurister, ambassadører, fredsbevarere, mæglere, politi, eksperter, forhandlere og med agenter, satelliter, hangarfartøjer og kampfly på alert. Fredsforstyrrende fraktioner skal bringes til det berømte forhandlingsbord omkring hvilket de under det internationale samfunds pres skal sige ja til fredsplaner, Den generelle, tidstypiske mediedækning af politiske konflikter og krige befæster mere eller mindre bevidst to dybt misvisende, men funktionelle, opfattelser. (A) Konflikter handler om gode versus mindre gode aktører og konfliktløsning er følgelig et spørgsmål om at straffe de onde og belønne de gode, ofrene. (B) Verden er opdelt i to parter, ja der er to verdener: På den ene side er der "fredsforstyrrerne" – slyngelstater, hitleristiske diktatorer, forfejlede stater, primitive og onde aktører, terrorister, folk der ikke forstår andet end store bogstaver og bomber...
Försoningens tid Att förlåta någon innebär att man accepterar den som handlat felaktigt och som ångrar det. Försoning är ett klarläggande och en accept av det som hänt, ett viljesmässigt beslut om att komma vidare och se framåt. Vi kan förlåta en annan människa hans eller hennes gärningar och därmed erbjuda en ny start. Vi försonas med fakta och med den skyldige och eventuellt också med att vi själva kan ha varit en medverkande orsak till att det gick som det gick. Förlåtelse och försoning handlar emellertid inte om att glömma. Ett par av mina kväkarvänner miste för några år sedan sin son och blivande svärdotter i en bilolycka, ett resultat av en annan bilists helt oansvariga manöver. Det var viktigt för dem att träffa den människa som förvållat dem så stor smärta. Straffet i sig var inte viktigt för dem utan de sade till honom: "vi kan förlåta Dig...
Ett expanderande NATO är konfliktbevarande Nato expanderar i en värld där de samlade militärutgifterna motsvarar årsinkomsten för jordens 49 procent fattigaste, skriver fredsforskaren Jan Øberg. Satsningen på Nato:s utvidgning går ut på att kämpa mot fiktiva hot och skapar exakt det man säger sig vilja undvika, ekonomisk kris, instabilitet och nya hot. Nato expanderar. De globala militära utgifterna har årligen fallit med några få procent. Men den nya teknologins slagkraft ökar. Kärnvapenindustrins forskare hotas inte av arbetslöshet. Enbart USA har en militär budget på drygt 250 miljarder dollar och världens samlade militärutgifter motsvarar årsinkomsten för de 49 procent fattigaste på klotet. Tyskland expanderar. En gång i tiden förstod man att ett förenat Tyskland måste vara neutralt. Men Gorbatjov, som gav Sovjetunionens och Warszawapaktens upplösning till Västvärlden i tron att han skulle få någonting i gengäld, serverade också ett förenat Tyskland till Nato på en silverbricka. Delvis kärnvapen-nedrustning följde liksom ryska...