Nåh, hvad skal DU egentlig lave nytårsaften? Det ER jo ikke noget der sker sådan lige med det samme igen, vel! Vé den der ikke har svar på rede hånd. Som jeg. Overalt hører man at “nu hvor vi er på vej mod et nyt århundrede, så må vi lige have ordnet…” eller at “her ved indgangen til et nyt årtusind” bør vi sætte os for at..og “af begivenhederne i det her århundrede bør vi lære…”. På vej ind i “den nye tid” hvad tror man så at vore efterkommere vil sige, når de ser tilbage om et årti, århundrede, årtusind på 1900-tallet? Vil de fremhæve det som teknikens, krigenes, vækstens, den kolde krigs, eller globaliseringens århundrede? Kendetegnes “vor tid” af liberalismens sejr over fascismen og kommunismen? Eller lidt af hvert? Fascinerende, ikke! Nogle planlægger at befinde sig på bestemte, mere eller mindre mærkelige, steder, nytårsaften, f.eks. på en luksustagrestaurant i New...