Av FRANK SØHOLM GREVIL 16 augusti 2004 Vi er nu nået til tredje akt i det absurde teaterstykke, der i analogi med de store skueprocesser i Moskva 1936-38 er blevet døbt ‘Grevil-sagen’. Første akt bestod i min anonyme fremlæggelse af egenhændigt nedklassificerede rapporter i Berlingske Tidende i februar og marts. Andet akt udgjordes af min fremtræden med navn og billede i Information i april samt den efterfølgende mediestorm, som uden min direkte medvirken kostede en forsvarsminister taburetten samt en sigtelse for brud på tavshedspligten. Tredje akt bliver en retssag, hvor jeg står tiltalt for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger. Statsanklageren har ovenikøbet valgt at påberåbe sig særligt skærpende omstændigheder. Da jeg aldrig har modtaget betaling for at stille rapporterne til rådighed eller lade mig interviewe, må det skærpende bestå i, at “videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører...
