Af Anne Applebaum 30 juni, 2004 Man behøver hverken særlig sikkerhedsgodkendelse eller fortrolig information for at begribe størrelsesordenen af, hvad der er hændt i USAs hemmelige fængsler. Enhver, som vil forbinde de enkelte punkter til en sammenhængende figur, kan gøre det. For at se hvad jeg mene,r skal du bare gennemgå nogle få sager, som man nemt kan finde på internet. Sag 1: “Tortur papiret”, skrevet i august 2002 af justitsministeriets kontor for juridisk rådgivning efter anmodning fra CIA og siden Det hvide Hus. Papiret argumenterer for, “at det kan retfærdiggøres” at tortere Al Qaeda mistænkte. Papiret, som blev bragt på Washington Post’s hjemmeside den første uge i juni, indeholder også spekulationer om, at international ret, som kategorisk forbyder tortur “, kan stride mod forfatningen”. Sag 2: “Rumsfeld dokumentet”. Dette dokument, gravet frem af Wall Street Journal blev skrevet af en arbejdsgruppe i Pentagon i marts 2003. Det fastslog ikke...