Lund, Sverige & Nagoya, Japan

Under Folketingets åbningsdebat krævede Mogens Lykketoft (S) at statsministeren skal sige undskyld for at han tog fejl vedrørende Irak og at grundlaget for krigen ikke holdt. Når amerikanerne selv siger det, så tør vi – og FE – skam også at indrømme det, der har stået klart i årevis. Det er 8 år siden inspektørerne meddelte at 95-98% af alt hvad Saddam havde var fundet og destrueret.

Forholdet mellem Saddams militærudgifter og USAs plus Englands var 1:332 – ifølge CIAs egen hjemmeside. Så nogen trussel var han heller ikke.

Der er således ikke tale om en fejltagelse. Det er en bevidst politik, der er ført hvis grundlag var helt igennem konstrueret, ikke fejlagtigt. Colin Powells over 70 minutter lange indlæg i Sikkerhedsrådet forud for krigen var ét stort teaterstykke med dårlige rekvisiter. Ingen med det mindste kendskab til efterretningsvæsen og -teknologi kan have troet ham.

Nogen i Danmark må have vidst at der ikke var tale om fejltagelser. Nogen må have vidst at man ønskede en krig og derefter konstruerede “grundlaget”. Det område vestlige beslutningstagere vidste mest om vedrørende Irak var, paradoksalt nok, formodentlig det militære. Nogen må have vist at vor øvrige viden om Irak var så ringe, at der overhovedet ikke kunne bygges et grundlag for en så vigtig beslutning.*

Lykketoft skyder helt ved siden af. Hvis oppositionen mener at denne krig kan rettes op ved sådan bare at sige undskyld, så har den endnu ikke forstået krigens internationale konsekvenser og menneskeligt grufulde dimensioner.

“Fejltagelsen” har et sådan omfang at det burde motivere et krav om tilbagetrækning af de danske tropper og/eller regeringens afgang.

Til TV-Avisen siger Mogens Lykketoft direkte, at der skal siges undskyld til den danske befolkning. Men hvad har danskerne lidt i sammenligning med irakerne? Det kan givetvis blive nødvendigt en dag for statsministeren at sige undskyld til dræbte danskeres pårørende. Men det er ikke dét Lykketoft taler om.

Hvor længe skal vi se på billederne og høre rapporterne uden at forstå? Hvor længe skal vi vente på at nogen viser det irakiske folk medmenneskelighed og lægger en politik derefter?