Af Jan Øberg
Lund 1.maj 2007

Mellem oktober 2006 og april 2007 skrev jeg 12 klummer i gratisavisen dato. Desværre blev den nedlagt i april. Mine korte artikler – på omkring 300 ord – fortsætter her, nogle publicerede i den trykte presse, andre kun hér.

Om Kosovo og andre aktuelle ting ved årets begyndelse

Arne Hansen, Frederikshavns Lokalradio 20. januar 2008
Samtale om Kosovo og andre aktuelle ting

Åbent brev til TV-Avisen – Indslag om missil”skjoldet”

(Læs Mette Fugls svar og min duplik herunder)

10. januar 2008

Kære TV-Avisen og Mette Fugl

Indslaget i aften om missilskjoldet er såvel ukyndigt som ensidigt.

Ukyndigt fordi det implicit formidler det – vildledende – indtryk at Ballistic Missile Defence (BMD) er et forsvarssystem. Det er en del af den væsentligste forandring i kærnevåbendoktrinerne siden 1945 og indebærer en mulig afslutning på den periode af sammenligningsvis relativ stabilitet som har præget den såkaldte terrorbalance siden da.

Den lidt større og helt nødvendige sammenhæng fremgår af artiklen af undertegnede her.

Ensidigt fordi indslaget kun lader USA NATO-ambassadør udtale sig. Hun udtaler sig bl a – helt hen i vejret – også sig som a mother with two kids. Derpå nævnes at Rusland er rasende? Rasende – kunne det være at russere, polakker og tjekker har grunde til at ikke bare være rasende men være sagligt imod BMD? Ville USA acceptere et lignende system i Canada, Mexico eller på Cuba? Det hele tilbagevises af USAs repræsentant som grundløst.

Hvor er den kritiske ekspertise? Hvor var de mennesker, der véd noget om den amerikanske politik- og doktriniforandring, som BMD er en del af, og som har til hensigt ikke at afskrække fra krig som hidtil men at sætte USA i stand til at indlede, udkæmpe og vinde en fremtidig atomkrig fordi det kan håbe på at overleve uskadt? Hvor var den kundskab, der også kunne gøre opmærksom på at Iran – der nævntes flere gange – ikke er en trussel i nævneværdig grad i sammenligning med en række af de lande der – til forskel fra Iran – blæser på alle folkeretslige regler og har haft atomvåben i mange år?

Som freds- og konfliktforsker med 35 år på bagen har jeg set det uregneligt mange gange – den sikkert ikke bevidst villede manipulation, men den der er resultatet af hverken at læse sig ind på et stof eller søge ekspertise der ikke per automatik støtter oprustningens og voldens mekanismer.

Måske kunne man også for én gangs skyld rapportere om de mange opinionsundersøgelser, der viser i hvor høj grad både amerikanere og russere – og andre – er modstandere til atomvåbnene, ikke blot deres spredning men deres eksistens. Et aktuelt eksempel er denne undersøgelse fra ledende institutter i USA.

Problemerne omkring atomvåbnene i vor verden i almindelighed og missil”skjoldet” i særdeleshed bør alene af disse grunde tages op i nærmeste fremtid så dette indslag kan balanceres på en for hæderlig og folkeoplysende journalistik passende måde.

Med venlig hilsen
Jan Øberg, fil.dr. dr.hc.,
TFF direktør

Kære Jan Øberg

Jeg kan medgive, at udtrykket “russerne er rasende” i oplægget til indslaget virker overfladisk. Men hvis du havde hørt efter, redegjorde jeg mere nuanceret for Ruslands modvilje i selve indslaget – og forsøgte i øvrigt i min tekst at give modspil til den amerikanske ambassadør. Hendes udtalelser stod altså ikke uimodsagt, som du lader til at have fået indtryk af. At hun udtrykker sig sød-suppe-amerikansk som “mor til 2 børn” må jo stå for hendes egen regning. Jeg satte også spørgsmål ved risikovurderingen (Iran) og understregede, at det er USA, der “hævder” at systemet ikke kan bruges til angreb.

Jeg synes, det er fint, der sidder folk som dig og andre engagerede og holder øje med debatten. Knap så fint er det måske at fare i mailblækhuset og slå fast, at DR støtter oprustningens og voldens mekanismer, når mit indslag faktisk ikke rummer elementer, der kan begrunde den påstand.

Bedste hilsener
Mette Fugl

Kære Mette Fugl

Jeg sætter pris på dit svar og respekterer dig fordi du svarer.

Jeg kan heller ikke lide at blive kritiseret men.. det hjælper ligesom ikke på dialogen at sige at jeg ikke har hørt efter. Hvor vi åbenbart går fejl af hinanden er at jeg også har lyttet til det der ikke blev sagt men – tillader jeg mig at mene baseret på en vis kundskab – burde være blevet sagt.

Det essentielle i det jeg skrev til dig og TV-Avisen er at det ikke fremgår af indslaget på nogen måde at BMD er et offensivt projekt, der tjener til at muliggøre atomkrigen som enhver anden krig i stedet for som hidtil at afskrække fra den.

Som det professionelle mediemenneske du er må du i forbindelse med dit svar have læst min medsendte korte artikel om denne baggrund. Derfor finder jeg det bemærkelsesværdigt at du ikke forklarer indslagets vinkel i dét lys. Hvis du vidste at BMD er en del i denne større sammenhæng før du lavede indslaget må man vel sige at det er stærke sager at ikke gøre opmærksom på det. Og hvis du først nu, gennem min artikel, er blevet opmærksom på missil”skjoldet” som et aggressivt historisk brud på atomfilosofien siden 1945, så var det vel værd en anerkendelse – eller hur?

Endelig slår jeg faktisk ikke i min tekst fast at DR støtter oprustning og vold. Jeg taler jo ikke om hele DR men om TV-Avisen og der står at man i alt for ringe grad bruger den ekspertise, der problematiserer verdens oprustning og vold. Og der står “sikkert ikke bevidst villede”…

Men når du nu siger det, så må jeg måske pege på at hverken dækningen af f.eks. det tidligere Jugoslavien/ Kosovo-bombningen, “krigen mod terroren” eller af sanktioner, invasion og krig i Irak har været stjerneeksempler på TV-Avisens alsidighed eller kritisk journalistik. Det er heller ikke så længe siden en magthaver som vores udenrigsminister uden opfølgende spørgsmål på TV-Avisen fik lov til at forklare, at BMD er en god ting fordi det “beskytter os mod at få bomber i hovedet.”

Kære Mette Fugl, det generelle kundskabsniveau i en lang række medier er på udenrigs- og forsvarspolitikens områder meget lavere end det, man finder på områder som mad, sport og økonomi. Givet de internationale spørgsmåls vigtighed for os alle på kloden, bør det vække bekymring både hos medierne selv og os andre.

Det kunne være interessant at høre om du synes der ligger noget i dét eller du virkelig mener at “engagerede” som jeg bare ikke har hørt efter i nyhedstimen.

Med venligt ment hilsen
Jan Øberg

Mette Fugl svarede ikke på dette.

Danmarks tilbagetrækning er en ny udenrigspolitisk skandale

31. juli 2007

1. Det regner ned med rapporter om hvor galt de står til for hele den irakiske befolkning – i Irak og i stigende grad udenfor.
2. Vore sanktioner dræbte omkring 1 million irakere, krigen over en halv million. Landet er ødelagt, to generationer er gået tabt hvad angår sundhed, uddannelse og anden udvikling.

Hvor er det GODE som Danmarks og andres omkostninger skulle være værd?

2. Hvordan kan man trække sig ud UDEN tanker om hvordan vi skal hjælpe Irak på fode igen? Hvor er Danmarks undskyldning? Hvilke bidrag giver vi til genopbygningen, forsoningen, freden, normaliseringen? Sanktions- og krigsskadeerstatning?

Det er moralsk forkasteligt og intellektuelt skammeligt – som jeg skrev i min bog fra 2004 “Forudsigelig Fiasko. Om Konflikten med Irak og Danmark som Besættelsesmagt”

Det er godt Danmark trækker sig ud, men mere tanke- og hjerteløst kunne det næppe gøres!

Undersøg Danmarks samarbejdspolitik med USA

1. maj 2007

Eftersom amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden 1945 kan beskrives ved blandt andre disse elementer:

• den eneste brug af atomvåben (og uden undskyldning);
• 50-60 mere eller mindre hemmelige interventioner og kupforsøg i andre stater;
• den mest hyppige, intensive deltagelse i krige og historiens højeste militærudgifter;
• 700-800 militære basefaciliteter i omkring 130 lande – adskillige i u-demokratier – verdensomspændende spionvirksomhed og verdens største våbeneksport;
• gennem økonomiske sanktioner hovedansvarlig for folkemordet på cirka 1 million irakere og nu for over 600.000 krigsofre;
• planlægning af kontrol med verdenshavene såvel som med rummet for at kunne påbegynde, gennemføre og vinde en atomkrig uden selv at blive destrueret (det ballistiske missilforsvar);
• ansvar for fangelejre, tortur, dødspatruljer, henrettelser, krænkelse af privatlivets fred og menneskerettigheder;
• en økonomisk politik, der trods alle muligheder for det modsatte, har været den største enkelte bidragyder til verdens ulighed og opretholdt en exceptionelt lav ulandsbistand;
• verdens største forurener, der nægter at underskrive Kyoto-aftalen og fortsætter med militære forsøg på kontrol med andre landes olie til soleklar skade for fattige, der også har brug for disse ressourcer;
• systematisk mindskning af respekten for FN, for folkeretten og for de menneskelige rettigheder og internt har centraliseret hidtil uset magt hos præsidenten;

– bør regeringen, der jo ønsker at fremme forståelsen for vores udenrigspolitiske relationer før og nu, oprette en uvildig kommission, der skal udrede USAs konstruktive men også destruktive rolle i det internationale system.

Dernæst bør kommissionen undersøge danske regeringers, diplomaters, mediers, forskeres og industriens mulige medansvar gennem direkte politisk og militær støtte til USA, herunder spredning af misinformation, og indirekte støtte ved aldrig at tage afstand fra de destruktive elementer. Endvidere skal undersøges om visse danskere har opnået økonomiske eller andre fordele ved at bidrage til Danmarks konsekvente samarbejdspolitik, herunder også i NATO, med USA om især ovenstående områder.

Udredningen bør munde ud i overvejelser om hvordan der atter kan tilvejebringes frihed i danske udenrigs- og sikkerhedspolitisk forskning og derved genskabes en åben debat om disse vigtige spørgsmål.

Journalistiskt inkompetent om Kosovo

Lund, 12:e april 2007

Sydsvenskans Mats Amnell gjorde 1:a april en översikt över Kosovos historia. Några exempel på faktafel, utelämnanden och ensidiga formuleringar: Amnells nämner inte det Jugoslavien som Kosovo var en del av och utan vilket man inte kan förstå någonting. Kosovos Befrielsearmé, KLA, var ingen “gerillarörelse” utan en armé som inte började operera 1996 utan 1993 med massivt stöd av den tyska underrättelsestjänsten och CIA. Följande historiskt centrala begivenheter nämns överhuvudtaget inte: Albansk nationalism och serbernas sedan 1960-talet ständigt fallande andel av Kosovos befolkning, det lokala kriget i Kosovo 1997-98, Rambouillet-diktatet om NATOs närvaro överalt i Serbien. NATO-KFOR “kontrollerar” inte Kosovo, det gör FNs UNMIK-mission.

Och så här tendentiöst blir det: “NATO inleder bombningar av Serbien som svarar med att fördriva 1,5 miljoner albaner.” Dokumentation, tack! Som drottning Marie de Medici (1573-1642) så fyndigt uttryckte det: “Det räcker med att en lögn blir trodd i tre dagar – då har den tjänat sitt syfte.” Hur länga kan man under beteckningen journalistik fortsätta med att upprepa andra mediers faktafel, osanningar och regeringars välplanerade desinformation som alltid tjänar krigen, aldrig freden?