I 1999 bombede NATO Kosovo ud af Serbien. NATO, EU og OSCE overtog/besatte provinsen under ledelse af FN-Missionen UNMIK. Idag er danskeren Søren Jessen-Petersen Kosovos højeste chef. Han beskytter aktivt de formodede krigsforbrydere eller krigshelte fra 1990-erne, der siden er blevet provinsens ledere.

Det gælder den tidligere statsminister Ramush Haradinaj, der er anklaget ved Krigsforbrydertribunalet i Haag, men af Tribunalet har fået lov til ikke bare at opholde sig i Kosovo men også at deltage aktivt i politik. Da han i sin tid rejste til Haag fik han ros af sin personlige ven Jessen-Petersen, der håbede at han snart kom tilbage. (Man kan jo forestille sig hvilket ramaskrig det ville vække hvis Slobodan Milosevic havde fået lov til at vende tilbage til Beograd).

Det gælder Agim Ceku, Kosovos nye statsminister. Han er ikke anklaget ved Haag-Tribunalet, men var officer i den kroatiske hær da den i 1995 fordrev godt 200.000 kroatisk-serbiske statsborgere fra landet. De har ikke siden kunnet vende tilbage. Fra 1993 hjalp han – som han selv har fortalt mig – med at udvikle Den Kosovo-Albanske Befrielseshær, KLA, der stod på USA liste over terrororganisationer indtil den blev stor og stueren nok til at bekæmpe de serbiske styrker i provinsen og hjælpe NATO med bombningen. Under krigen arbejdede han tæt sammen med Haradinaj.

Den tredje er Hacim Thaci, også højtstående i KLA i sin tid. Han er i dag parti- og oppositionsleder og leder af den kosovo-albanske delegation, der forhandler med serberne om Kosovos fremtidige status.

KLA bærer det største ansvar for at også godt 200.000 serbere fra Kosovo blev fordrevet derfra efter NATOs bombninger. Kosovos nye ledelse, som Søren Jessen-Petersen samarbejder så positivt med, var altså centralt placeret da nogen af de værste forbrydelser blev begået. Der skyld eller uskyld bør interessere enhver, der ønsker et fredeligt Europa.

Søren Jessen-Petersens seneste beskyttelse af disse formodede krigsforbrydere gentager sig nu på en ny måde. UNMIK informationsafdeling refererer den 23. marts at det står i avisen Koha Ditore at han har ophævet den arrestordre som Serbien i sin tid indgav til Interpol gældende for Ceku og Thaci. I et brev Englands lokale diplomat skal han forklare at UNMIK alene har jurisdiktion over Kosovo, at Serbiens ønske om at de skal arresteres bryder mod dette og at arrestordren derfor ikke er gyldig.

I FN’s Sikkerhedsråds resolution 1244 fra 1999 siger medlemsstaterne udtrykkeligt at de respekterer Jugoslaviens (som det hed dengang) uafhængighed og territoriale integritet. Er Jessen-Petersen ophævelse af arrestordrene forenelig hermed?

Jessen-Petersen forhindrer – efter ordre fra højere magter – at vi nogensinde vil kunne få klarhed over hvem der stod bag forbrydelser mod serberne i Kroatien og i Kosovo. Hvis ærinde går han og FN hér?

Her ligger en meget alvorlig sag for den gravende journalist, der tør pille ved dét ensidige billede, der har fået lov til florere også i dansk presse fra 1991 til i dag. Det der sker i dagens Kosovo er af flere grunde en folkeretligt, moralsk og historisk skandale.

En dansk FN-diplomat forhindrer aktivt at ledende officerer i en tidligere terrororganisation kan blive forhørt og enten bevise sin uskyld eller blive anklaget for krigsforbrydelser. Han forhindrer dermed også at hundredtusindvis af serbiske ofre for etnisk rensning og deres pårørende kan få fred i sjælen.

Det er ikke “pro-serbisk” at påpege at dette ikke bør gå upåagtet hen. Menneskerettighedsorganisationer burde have gjort det for længe siden.

Anti-serbismen i dagens Europa ligner desværre antisemitismen til forveksling.