Af Jan Øberg
Et initiativ til grundlæggende forandring af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik
Motivering, formål og debatvejledning
Danmark for Fred med Fredelige Midler
Oprettet 14 February 2012
1) Dansk udenrigspolitik er blevet altfor voldsbetonet
I de sidste 20 år er dansk sikkerheds- og udenrigspolitik blevet orienteret mod voldsanvendelse i en grad, som vi både forundres og forstemmes over. Vi bombede i Jugoslavien i 1999, vi er i Afghanistan til ingen synlig nytte, vi var med endnu en folkeretsstridig krig mod Irak og optrådte som besættelsesmagt i 4 år og senest har hvert eneste medlem af Folketinget stemt for at Danmark deltog i bombningen af Libyen. En ny international opinionsundersøgelse viser at 37% af danskerne synes man skal bombe anlæg i Iran og 27% at der er brug for en troppeinvasion. Hvad er det for mentalitet og psykologi, hvad er det for viden denne militante opinion bygger på?
2) Alle partier for krig
Det var under en socialdemokratisk ledet regering, den “aktivistiske” volds-fremmende politik blev indledt, nemlig i Jugoslavien. Dagens Socialdemokrati prioriterer ikke en politik for nedrustning, reel konfliktløsning, atomvåbenfrie zoner eller ikkevold. Socialistisk Folkeparti er gået med på idéen om at der skal kunne interveneres hér og dér uden klart FN-mandat og var det eneste parti, der anbefalede landinvasion af Libyen. Enhedslisten gik med på Libyen; og dagens Radikale har smidt sin historiske anti-militarisme ud.
3) Fredsopinionen har ingen repræsentanter
Der er således intet dansk parti, der i praktisk politik respekterer det fornemste princip i FN-deklarationen, nemlig at krig skal afskaffes og at fred skal skabes med fredelige midler. I deklarationen siges også at alle civile tiltag skal være prøvet og vist sig resultatløse inden man kan gribe til våbenmagt – vel at mærke i FN’s regi og ikke af “koalitioner af villige” ledt af NATO-lande.
4) Ensrettet forskning og medieprofil
Parallelt med denne politisk-militære udvikling har vi set nedlæggelse af vigtige forskningsinstitutter, der kunne have ført alternativer på bane og bidraget til en bredere debat. Vi ser også ledende medier som f.eks. TV-Avisen og dagbladet Politiken stille sig mere på interventionismens end fredsskabelsens side, i politisk profilering såvel som i den journalistiske fremstilling af begivenheder. Internationale spørgsmål spiller idag en markant mindre rolle i vore medier og i den politiske debat end i f.eks. 1970-1980erne.
5) Denne gruppe
Vi der har dannet denne gruppe er dybt bekymrede over den udvikling, der ude i den lidt større verden uden for EU/NATO kaster en mørk skygge over Danmark – også i kølvandet på en exceptionelt dilettantisk håndterede Muhammedkrise. Vi tror det er muligt at opgradere de “store” spørgsmål i dansk debat, i uddannelse og medieverdenen. Vi tror Danmark – og de nordiske lande – kan bidrage til en hård tiltrængt nytænkning. Mens tid er.
6) Krig er en dårlig idé, intellektuel fattigdom
Krig har igen og igen vist sig at være en rigtig dårlig og uetisk idé. Alligevel har krigen tag i danskerne. Vi tror det udover et mangelfuldt vidensgrundlag skyldes at der er altfor få gode idéer, dvs. svar på spørgsmålet: Hvis ikke krig eller intervention, hvad vil I så?
7) Hér skal udelukkende konstruktive idéer drøftes
Vi er overbeviste om at det ikke nytter at blot være negativt kritiske og at det heller ikke er demokratiet værdigt at vi bare lader stå til – sandsynligvis i retning af krig snart med Iran. Det dur ikke at blot lufte sin harme eller frustration over en sygdom og dens årsager. Der bliver ikke fred af at man forbander krigen. Helbredelse kræver kundskab og idéer. Sådan er det også med freden.
Vi vil forsøge at bidrage til at mange danskeres krigssyge bliver helbredt. Til at vi får dem, der er ligeglade med den store verden, til at vågne op. Vi tror mange danskere vil vælge andre midler end bomber hvis de bliver præsenteret for andre og bedre idéer. Vi fører derfor hér en udelukkende konstruktiv dialog, udveksler positive ideer til en bedre politik for Danmark – og vi bruger fantasi, sund fornuft, bygger kundskab og koordinerer aktiviteter. Vi tænker ud mod 2025 og videre fordi ingen problemer kan løses inden for en 4-års horisont.
8. Mulige konkrete emner – lad tusinder idéer og vinkler blomstre!
Hvad bør Danmark gøre i stedet for at gå i krig?
Hvordan går vi i fred?
Hvorledes står vi fast på visse principper, f.eks. folkeretten? Hvordan støtter vi bedst FN og dets normsystem nu når så mange forsøger at underminere verdensorganisationen?
Hvordan introducerer vi den nødvendige kundskab om professionel konflikthåndtering i politik og medier?
Hvordan kommer vi igennem til beslutningstagere med forslag til hvad man skal gøre i steder for at indlede krig?
Og hvilke tiltag på forskellige niveauer vil der være brug for for at Danmark på længere sigt kan blive en aktør for fred og ikke for krig? Osv…
Vi mener at Danmark skal føre en aktivistisk udenrigspolitik, at verdens store problemer bør fylde langt langt mere i debatten.
Vi vil en politik, der klart prioriterer fred med fredelige midler, demokratisering med demokratiske midler og udvikling med gensidig læren og respekt på tværs af kulturelle og andre forskelle.
