Oversat af CensurNyt.dk
Rapport
om Lægehjælp til den Tredje Verden, Belgien
af Dr. Geert Van Moorter, M.D.
28. april 2004
Baseret på en fakta-søgende mission i Irak marts 2004
Kontakt: Medical Aid for the Third World, Belgium, info@g3w.be, tel. +32/2 209.23.60
geert.van.moorter@skynet.be, tel. +32/486 /9.37.98
18 maj 2004
Dr. Geert Van Moorter var allerede i Irak, på forskellige missioner for den belgiske NGO Medical Aid for the Third World, i April 2002; før, under og efter krigen i marts/april 2003; i juli/august 2003; og i marts 2004. Sammen med irakiske læger og sundhedsarbejdere lavede han en vilkårlig undersøgelse af sundhedssituationen og sundhedsvæsentes infrastruktur i Irak, efter et års besættelse. Han besøgte hospitaler og klinikker i Baghdad og Basra. Han fik mulighed for at tale med kolleger fra hele landet på en sundhedskonference i Basra. Han havde kontakt med UNICEF, WHO (verdens sundhedsorganisationen), det nye sundhedsministerium og med adskillige krigsofre fra det sidste år.
Dr. Van Moorter har speciale i medicin til nødssituationer og tropiske sygdomme. Han har foretaget, og publiceret, et studie i børnedødlighed og har erfaring i sundheds og posttraumatisk forstyrrelse.
Resumé:
Beviser for at børnedødligheden er stigende
Købekraften, fødevaresituationen og levestandarderne for størstedelen af befolkningen er kun forværret. Halvdelen af befolkningen har intet job og ingen indkomst. Priserne for basale nødvendigheder, mad og transport er fordoblede eller tredoblede. Drikkevandets kvalitet bliver ikke kontrolleret, kloaksystemet i Baghdad er blevet ødelagt af bombningerne, der er ingen regelmæssig affaldsindsamling. Irak er blevet til et stort affaldsbælte. Sammenlagt peger alle disse indikatorer imod en stigende børnedødlighed, et faktum der bliver anerkendt af WHO repræsentanten i Irak. Det fører også UNICEF til den konklusion at børnedødlighed sandsynligvis vil øges yderligere
Sudhedsmæssige infrastruktur og medicin: ingen forbedring
Den sundhedsmæssige infrastruktur og det medicinalt materiel er allerede forældet og fungerer ikke, som følge af tolv års embargo. Et år efter krigens begyndelse er disse endnu ikke blevet fornyet. Krigsofre og andre patienter modtager ikke den optimale behandling. Komplicerede operationer kan ikke gennemføres. Der er mangel på alt, inklusice medicin for akutte tilfælde ligesåvel som kroniske lidelser. Dette har medført forværrede omstændigheder eller døden for patienter, samt yderligere handicap for de sårede. Den 17. marts, umiddelbart efter eksplosionen på Mount Lebanon Hotel i Baghdad, hjalp vi til med at pleje ofre på Ibn Al Nafis hospitalet. Vi observerde at der ikke var flere engangshandsker, intet passende intravenøst fluidum til at behandle chock [grundet ultralyd?], ingen velfungerende overvågere,…



