Lund, Sverige og Nagoya, Japan – I forbindelse med Byrettens dom på 6 måneders fængsel til Frank Grevil udtaler statsadvokat Karsten Hjorth (Politiken 30. november 2004) at han vil “anke dommen med påstand om en skærpelse af straffen til ikke under et års fængsel.”

Han citeres desuden for at “Der er så meget, som er i offentlighedens interesse, men som alligevel må holdes hemmeligt.”

Straffelovens § 152 stipulerer netop 6 måneder, men 152e siger formildende at “Bestemmelserne omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende: er forpligtet til at videregive oplysningen eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.”

Der er almindelig enighed om at Grevil har ikke afsløret noget som helst hemmeligt og rapporterne er siden blevet offentliggjort. Statsadvokatens udsagn er derfor lige så politisk som irrelevant. Danmark har imidlertid, altfor længe, haft en tradition for lukkethed, som Grevil nu har brudt netop i offentlighedens interesser. Selv har han jo ikke vundet noget på sin civile lydighedsnægtelse.

Grevil har vist at der var en chokerende mangel på både sikker kundskab og professionalisme i den vigtigste danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutning siden 1945. Han har vist at regeringen ikke havde den fornødne viden men overdrev sikkerheden vedrørende Saddams besiddelse af masseødelæggende våben for at kunne støtte USAs krigsplaner – der siden har vist sig, forudsigeligt, at være en intellektuel, juridisk og moralsk katastrofe med over 100,000 døde til følge. Danske og udenlandske beslutningstagere kommer ikke i fængsel for dét!

Vi bør huske på at stat og regering har det generelle ansvar for danskernes sikkerhed og monopol på militære og andre sikkerhedsforanstaltninger. FE og alle andre betales af borgerne for at de skal kunne leve i tryghed. Naturligvis har en stat hemmeligheder, men statsadvokaten forstår ikke at det ikke er det, sagen drejer sig om. Eller måske gør han?

Hvis Danmark skal deltage i krige andre steder end i forsvaret af vort eget land, så må det første kriterium være at en sådan deltagelse øger, snarere end mindsker, danskernes sikkerhed. Desværre tyder meget, også efterretningsrapporter, på at vore soldater og vort land lever mere udsat end før krigen.

Danskerne skal have mulighed for at have indblik i de processer (omend ikke i detaljen), der former den politik og de foranstalninger som skal betrygge deres liv. I sagen om Irak er der blevet skaltet og valtet med denne sikkerhed og resultater er en øget trussel mod Danmark – mærk vel: på grund af regeringens egen politik, ikke fordi der tidligere var en trussel mod landet.

Det er dét Grevil – og andre, såsom journalister – har vist gennem sin uegennyttige civilcourage. Dette langt vigtigere motiv og hensynet til offentlighedens demokratiske indsigt og tryghed bør medføre at straffen reduceres voldsomt eller at han frifindes. Alt andet vil være en politisk skueprocess, ikke så meget imod ham som for at afskrække andre fra at handle lige så etisk.

Flere bør følge hans eksempel. “Grevilisering” er en guds gave til demokratiet i stater, der fører uretfærdige og folkeretsstridige krige.