Åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen 22. december 2005 Kære Anders Fogh Rasmussen. Snart skal du holde din nytårstale til den danske befolkning. Vi vil opfordre dig til at se ud over dagen og vejen og fokusere på den store verden, som ligger uden for Danmark og EU. Her giver den uretfærdige fattigdom og de store sociale uligheder grobund for terrorisme, selvom forbindelsen ikke er entydig. USA’s krig mod terrorismen, som din regering har tilsluttet sig, truer både retssikkerhed og humanisme, fordi den bekæmper enkelte terrorister, men ikke terrorisme og dens rødder. Hvis demokratiske rettigheder, menneskerettigheder og medmenneskelighed kan tilsidesættes ved henvisning til, at “vi bekæmper terrorist-trusler”, så vil det lukke dét åbne samfund, der ellers kendetegner de vestlige demokratier. Krigen i Irak har gjort landet til en rede for terrorister. I et spind af uvidenhed, usandhed og politisk manipulation er Danmark blevet indrulleret i en ulovlig og moralsk...