Af Birgitte Rahbekkultursociolog og forfatter til bogen “En stat for enhver pris” 27 august 2002 Store begivenheder kræver ikoner. Camp David forhandlingernes ikon blev en stump TV-film med Barak, Clinton og Arafat vej på ind ad døren til forhandlinger en smuk julidag år 2000. Clinton er den venlige vært, og de to mellemøstlige herrer pjatter om hvem der er mest høflig, et after-you-Sir-ritual mellem den stive Barak og den mere slebne Arafat spilles igen og igen. Så gode venner var de vist, siger billedet, men hvorfor gik det så alligevel galt? Det gjorde det fordi Arafat ikke ville tage imod Baraks generøse tilbud om at få næsten hele Vestbredden og dele af Østjerusalem tilbage. Forklaringen kom et par måneder senere, den 28. september, da den anden intifada brød ud og bekræftede manges antagelse om at palæstinenserne i virkeligheden ikke ønsker fred. Denne fremstilling vil formentlig forekomme mange læsere bekendt, for...